FINN RUDAIZKY

Synspunkter & Debatindlæg

Bryggebladet 2. marts 2010

Tvivl om moskeen


Debat af Finn Rudaizky, MB i Borgerrepræsentationen og medlem af Region Hovedstaden, DF


Jeg kan godt have min tvivl, om stormoskeen på Amager bliver til noget. Det skyldes dels, at jeg har svært ved at forestille mig, at det kan være forretningsmæssigt givtigt at have flere tusinde muslimer på valfart til moskeen flere gange om dagen, samtidig med at forretningerne skal præstere en vis omsætning for at eksistere.


Det kunne være spændende at høre projektmagerne om, hvilke typer forretninger man vil placere omkring stormoskeen. Skal det være eksklusive modeforretninger eller små grønthandlere og kiosker? Andre forhindringer vil være, at det må anses for usandsynligt, at Muslimernes Fællesråd får samlet de nødvendige, formentlig trecifrede millionbeløb til moskeen. Finansiering kan kun ske, såfremt Saudi-Arabien og/ eller Irans præstestyre sender penge. I England er iransk-finansierede moskeer underlagt præstestyrets ideologi, hvilket har skabt en opblussen af fundamentalismen.
 

Parallelsamfund, hetz mod frafaldne muslimer og homoseksuelle, hetz mod jøder og antidemokratisk virksomhed er tilsyneladende »kravet« fra Irans præsident Ahmadenijad, hvis man vil have penge. I forvejen ejer præstestyret moské-bygningen på Vibevej i København, og imanen i moskeen har tidligere været ansat i den ideologiske afdeling i Irans præstestyre! Jeg forventer snart et endeligt opgør omkring Muslimernes Fællesråd, som stiltiende af et flertal af politikere i Københavns Borgerrepræsentation har fået mandat til at forestå indsamling, organisere moskeen, stå for gudstjenester, kultur samt undervisning i den første stormoské i Danmark, ved Islands Brygge på Amager.


Mandatet er givet, fordi dette flertal af naive politikere betegner Muslimernes Fællesråd for »moderate«. Det modsatte er tilfældet.

Talsmanden for Muslimernes Fællesråd, Zubair Butt Hussain, samt Imam Abdul Wahid Petersen har mange gange demonstreret mere end fundamentalistiske tendenser, senest ved at gå til møde og hylde Irans præsident Ahmedinejad. Butt Hussain og Wahid Petersen »glemte« desværre at tage afstand fra Ahmedinejads benægtelse af Holocaust og ønsket om udslettelse af staten Israel.

Billeder fra hygge-og sympatimødet med Ahmedinejad, viser tværtimod Butt Hussain og Wahid Petersen smilende og ivrigt fotograferende deres helt, som skulle smøres. De to repræsentanter for Muslimernes Fællesråd »glemte« for øvrigt også at protestere mod 100.000 vilkårlige henrettelser samt 150.000 personer, der sidder fængslet uden rettergang.


--


Information 24. februar 2010


Stormoske


Finn Rudaizky , MB i Borgerrepræsentationen og medlem af Region Hovedstaden


Jeg kan godt have min tvivl, om stormoskeen på Amager bliver til noget. Også fordi det må anses for usandsynligt, at Muslimernes Fællesråd får samlet de nødvendige, formentlig tre-cifrede millionbeløb, til moskeen. Finansiering kan kun ske, hvis Saudi-Arabien og/eller Irans præstestyre sender penge. I England er nogle iransk-finansierede moskeer desværre underlagt præstestyrets ideologi. Hetz mod homoseksuelle, mod jøder, mod frafaldne muslimer, er tilsyneladende 'kravet' fra Irans præsident Ahmadinejad, hvis man vil have penge.

Jeg forventer snart et opgør om Muslimernes Fællesråd, som stiltiende af politikere i Borgerrepræsentation har fået mandat til at forestå indsamling og organisere moskeens aktiviteter. Mandatet er givet, fordi et flertal af naive politikere betegner Muslimernes Fællesråd for 'moderate'. Det modsatte er tilfældet. Talsmanden for Muslimernes Fællesråd, Zubair Butt Hussain, og Imam Abdul Wahid Petersen har ofte demonstreret fundamentalistiske tendenser, senest ved at gå til møde med og hylde Ahmedinejad. Butt Hussain og Wahid Petersen 'glemte' desværre at tage afstand fra Ahmedinejads benægtelse af Holocaust og ønsket om udslettelse af staten Israel. Billeder fra hygge- og sympatimødet med Ahmedinejad viser tværtimod Butt Hussain og Wahid Petersen smilende og ivrigt fotograferende deres helt, som skulle smøres. De to repræsentanter for Muslimernes Fællesråd 'glemte' forøvrigt også at protestere mod 100.000 vilkårlige henrettelser samt 150.000 personer, der sidder fængslet uden rettergang i Iran.


--


Amager Bladet 23. februar 2010


Debat: SUNDBYGÅRD: Hvad med Lise Thorsens partifæller?


Lise Thorsen (S) rejser et relevant spørgsmål om utrygge vilkår for beboerne på Sundbygård. Overfald, ulovlige stoffer og handel, gaderøverier og trusler er uværdigt og kræver en langt bedre indsats fra ledelse, politi og socialborgmesteren. Dansk Folkeparti (DF) har rejst problemerne utallige gange, senest ved socialudvalgets besøg på Sundbygård 27. januar. Det vil hjælpe beboerne - også dem på de såkaldte misbrugsfrie afdelinger - hvis Lise Thorsen formår, at overbevise sine tre partifæller i socialudvalget om, at det rent faktisk er uværdige forhold kommunen byder Sundbygårds beboere. Der må nu findes en holdbar løsning på Sundbygårds mange problemer. Derfor har DF rejst spørgsmålet om en uvildig undersøgelse af forholdene på Sundbygård samt ny forespørgsel til socialborgmester Mikkel Warming (EL), som han skal besvare i Borgerrepræsentationen.

Jeg håber, at Socialdemokraterne denne gang vil forstå alvoren omkring de mange berettigede klager på Sundbygård, og være med til at sætte gang i en uvildig undersøgelse.


Finn Rudaizky , BR-medlem, Dansk Folkeparti


--


Dknyt.dk 19. februar 2010


Politikere tager skarpt afstand fra Københavns brug af homohadende imam
Både EL og DF finder det forkasteligt, at organisationen Viden om Islam i morgen afholder et arrangement med den rabiate amerikanske Sheik Khalid Yasin i Korsgadehallen på Nørrebro


KØBENHAVN: Arrangementet, der har titlen 'From Gang Member to conscious muslim' har til formål at få unge ud af kriminalitet og bandekrig. Klaus Bondam må derfor forklare sig i Borgerrepræsentationen, når vi i Dansk Folkeparti indkalder ham til forespørgselsdebat ved førstkommende møde, siger medlem af Borgerrepræsentationen Finn Rudaizky (DF). Finn Rudaizky ønsker endvidere svar på, hvorfor integrationsborgmester Klaus Bondam og hans forvaltning ikke reagerer på, at imam Khalid Yassin tidligere har været gæstetaler hos Hizb-ut-Tahrir, hvilket i sig selv burde få alarmklokkerne til at ringe. ... Jeg kan ikke forestille mig, at der er brugt kommunale penge til mødet - men for at være sikker vil jeg bede forvaltningen om at undersøge det.


--


Jyllands-Posten 19. februar 2010


Debat: Jøderne og fiskerne


Da det amerikanske militær den 20. oktober 1945 formelt overdrog Istedløven til den danske stat, sagde kong Christian X, at »når forholdene tillader det, bør den vende tilbage til Flensborg for at stå som et minde om de tider, der er gået, og til erindring om alle dem, der ofrede livet i treårskrigen«. Det bliver en trist dag for København, når Istedløven er konserveret af Nationalmuseets eksperter og snart sendes fra sin vagtpost foran Tøjhusmuseet, til sin oprindelige placering i Flensborg, på den gamle kirkegård.

Spørgsmålet rejses så om, hvad der i fremtiden kan udsmykke Søren Kierkegaards Plads. Tæt på Tøjhusmuseet er der for få år siden åbnet et dansk-jødisk museum. Arkitekten Daniel Liebeskinds indretning af museet gør kulturhistorien for de dansk-jødiske slægter mere nærværende. De tragiske hændelser for jøderne under Anden Verdenskrig har helt naturligt en fremtrædende plads på museet, som ikke alene besøges af mange danskere, men også af udenlandske turister. De ønsker bekræftet den virkelige historie om danskernes beredvillighed til at hjælpe deres jødiske medborgere, da nazisterne i oktober 1943 satte en barbarisk menneskejagt ind i Danmark.


Et af de meget smukke monumenter, som beskriver en stor tak til danskerne for udvist mod, står ved vandet nær biblioteket i Gilleleje. Fiskerne i Gilleleje fragtede uselvisk hundredvis af jøder til Sverige. Et enkelt uheld, foranlediget af en dansk stikker, bragte alligevel nazisterne til Gilleleje Kirke, hvor mange jøder havde skjult sig på loftet i kirken. Det betød kz-lejr-ophold i Theresienstadt og for enkelte af jøderne døden. Monumentet i Gilleleje, skuende mod Sverige, er en beskeden tak til især Gillelejes fiskere.


Når jeg derfor foreslår netop dette Gilleleje-monument til i fremtiden at stå på Søren Kierkegaards Plads, er det ikke udtryk for utaknemlighed over for Gillelejes borgere. Tværtimod. Men det er et ønske om at udbrede kendskabet til netop denne del af vor historie til en langt større kreds af mennesker, end placeringen i Gilleleje medfører.

At det så også kan virke naturligt tæt på det dansk-jødiske museum, bør selvfølgelig overvejes.


Finn Rudaizky Overgaden neden Vandet 29, København K.


--


EkstraBladet.dk 18. februar 2010


Skal diktator redde stormoske


-Kun præstestyret i Iran eller saudiske olieprinser kan sikre det omdiskuterede projekt, mener medlem af borgerrepræsentationen

Det storstilede moskeprojekt på Amager er helt i lommen på de værste muslimske diktaturer, det fundamentalistiske iranske præstestyre og det sort reaktionære, hardcore religiøse Saudi Arabien

Uden en betydelig trecifret milliondonation, og adskillige millioner i årligt driftsstøtte er projektet er projektet dødsdømt. Og både iranerne og saudierne vil kræve religiøs indflydelse som kontant modydelse.

Det mener Finn Rudaizky, mangeårigt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, først for Socialdemokratiet, senere for Dansk Folkeparti.


Muslimer på valfart

-Jeg kan godt have min tvivl om, stormoskeen på Amager bliver til noget, siger Finn Rudaizky til nationen!

- Det skyldes dels, at jeg har svært ved at forestille mig, at det kan være forretningsmæssigt givtigt, at have flere tusinde muslimer på valfart til moskeen flere gange om dagen, samtidig med at forretningerne, skal præstere en vis omsætning, for at eksistere.

Det kunne være spændende at høre projektmagerne, om hvilke typer forretninger man vil placere omkring stormoskeen ? Skal det være eksklusive modeforretninger eller små grønthandlere og kiosker ?


Trecifrede millionbeløb

Andre forhindringer vil være, at det må anses for usandsynligt, at Muslimernes Fællesråd, får samlet de nødvendige, formentlig trecifrede millionbeløb til moskeen.

-Hvilke muligheder har det muslimske samfund for at betale moskeen?

-Finansiering kan kun ske, såfremt Saudi-Arabien og/eller Irans præstestyre sender penge. I England er Iransk-finansierede moskeer underlagt præstestyrets ideologi, hvilket har skabt en opblussen af fundamentalismen.

 

Krav fra Iran

Parallelsamfund, hetz mod frafaldne muslimer og homoseksuelle, hetz mod jøder og antidemokratisk virksomhed, er tilsyneladende 'kravet' fra Irans præsident Ahmadenijad, hvis man vil have penge.

I forvejen ejer præstestyret moske-bygningen på Vibevej i København og Imamen i moskeen har tidligere været ansat i den ideologiske afdeling i Irans præstestyre !

 

Endeligt opgør

-Hvad kommer der til at ske?

-Jeg forventer snart et endeligt opgør omkring Muslimernes Fællesråd, som stiltiende, af et flertal af politikere i Københavns Borgerrepræsentation, har fået mandat til at forestå indsamling, organisere moskeen, stå for Gudstjenester, kultur samt undervisning i den første Stormoske i Danmark ved Islands Brygge på Amager. Mandatet er givet, fordi dette flertal af naive politikere, betegner Muslimernes Fællesråd for 'moderate'.


Hylder diktator

Hvad er de så?

-Det modsatte er tilfældet. Talsmanden for Muslimernes Fællesråd, Zubair Butt Hussain samt Imam Abdul Wahid Petersen har mange gange demonstreret mere end fundamentalistiske tendenser, senest ved at gå til møde og hylde Irans Præsident Ahmedinejad.

Butt Hussain og Wahid Petersen 'glemte' desværre, at tage afstand fra Ahmedinejads benægtelse af Holocaust og ønsket om udslettelse af staten Israel.

Billeder fra hygge- og sympatimødet med Ahmedinejad, viser tværtimod Butt Hussain og Wahid Petersen, smilende og ivrigt fotograferende deres helt, som skulle smøres, for at hjælpe med blodpenge fra Præstestyret.

De to repræsentanter for Muslimernes Fællesråd 'glemte' forøvrigt også at protestere mod 100.000 vilkårlige henrettelser samt 150.000 personer, der sidder fængslet uden rettergang.

At Muslimernes Fællesråd nu også kæmper for 'kønsopdelt plejepersonale' og 'kønsopdelt genoptræning' i forbindelse med opførelse af det første muslimske plejehjem i København, bør også nævnes'.

Gigant-moskeen i København koster et trecifret milionbeløb, og bliver kun til noget hvis præstestyret i Iran eller det sortreaktionære Saudi Arabien spytter voldsomt i kassen. Til gengæld for støtte må de danske muslimer underkaste sig streng kontrol


--


Vesterbro Bladet 17. februar 2010


Debat: Hykleri af værste skuffe

Finn Rudaizky skyder med skarpt mod Warming og Rasmussen.


Socialborgmester Mikkel Warming (El) og Lars Aslan Rasmussen (S) vil gerne 'sætte endnu bedre ind med socialt arbejde'.

Det lyder pænt, men man kan så undre sig over, at de begge stemmer imod udvidet åbningstid for Sundhedsrummet. Hvorfor pokker vil de to politikere mon ikke fortælle os andre, hvorfor de går ind for et sundhedsrum placeret lige op af Rysensteens Gymnasium.

DF har ikke sagt, at vi skal 'flytte sundhedsrummet midt i forsøgsperioden'. Tværtimod. Vi går ind for, at arbejde på en mere hensigtsmæssig placering, når forsøgsperioden er slut, men det kræver forberedelse nu. Hvis Mikkel Warming og Lars Aslan Rasmussen vil lande sagen omkring den vigtige hjælp til narkomanerne, på en rimelig måde, så er det også nødvendigt, at der tages hensyn til lokalområdets øvrige beboere samt skole. Flytning af sundhedsrummet har ikke nødvendigvis noget med fixerum at gøre, men jeg kan oplyse, at DF fortsat vurderer for og imod fixerum. Jeg ville ønske mig, at Enhedslisten og Socialdemokraterne var lige så grundige i relation til at finde den bedste placering af sundhedsrum og café Dugnad.


Finn Rudaizky , Dansk Folkeparti, socialordfører


--


Ekstra Bladet 5. februar 2010


- Næppe har Frank Jensen sat sig i overborgmesterstolen, før han ansatte fire venner. Skidt med kommunens regler for jobopslag, og at kun vennerne kom til samtale. Københavnerne kan glæde sig over Frank - han er en vaskeægte socialdemokrat.


Finn Rudaizky

Overgaden

Neden Vandet 29

København K


--


Vesterbro Bladet 3. februar 2010


Debat: Find andre steder


Galimatias at placere café Dugnad i PH-cafeen, mener Dansk Folkeparti.


Dansk Folkeparti vil gerne have sundhedsrum på Vesterbro. Man kunne næsten få den modsatte opfattelse, når man læser Socialborgmester Mikkel Warming (EL) og Lars Aslan Rasmussens (S) læserbrev den 20. januar i Vesterbro Bladet.


Men vi har aldrig ønsket - eller stemt for - at sundhedsrummet placeres lige ved Rysensteens Gymnasium. Vi er også bekymret over, at Enhedslisten og Socialdemokraterne, ikke vil forstå, at det er meget, meget vigtigt med udvidet åbningstiden i sundhedsrummet. Det er efter DF´s opfattelse en helt forkert prioritering, "kun" at ville udvide åbningstiden for Café Dugnad. Jeg har talt med flere misbrugere i området og jeg har fået bekræftet mit synspunkt om, at sundhedsrummet selvfølgelig skal være åbent mere. Det må være sådan, at personer som kommer til Dugnad også næsten samtidig kan få behandling i sundhedsrummet. Jeg tvivler ikke på andre politikeres oprigtige mening om at gøre noget ved problemerne. Men hvorfor udvikler mon så mange spørgsmål i socialudvalget sig til det rene fnidder-fnadder.

Måske skyldes det i virkeligheden mangel på respekt for politiske mindretals synspunkter og en arrogance over for lokale borgere på Vesterbro. Og endnu engang: Det er galimatias, at have Cafe Dugnad i den gamle PH-cafe. Spørg bare Rysensteens Gymnasium. Derfor bør andre placeringer, evt. flere steder på Vesterbro, undersøges.


Finn Rudaizky , medlem af Borgerrepræsentationen, Dansk Folkeparti, socialordfører.


--
 

Bryggebladet 26. januar 2010

Dobbeltspil

Debat af Finn Rudaizky , medlem af Københavns Borgerrepræsentation, DF


Muslimernes Fællesråd ( MFR) har officielt en plan for antiradikalisering. Det sker samtidig, som talsmanden for MFR, Zubair Butt Hussain sammen med Imam Abdul Wahid Petersen, begejstret går til møde og sidder til højbords med Irans præsident Ahmadinejad.

Det kunne være spændende at få oplyst, hvori antiradikaliseringen består, når Hussain og Petersen ikke modsiger Ahmadinejad eller kritiserer ham for at slagte sin egen befolkning i Iran. Det bekymrer tilsyneladende ikke, at Ahmadinejad benægter Holocaust, at Ahmadinejad ønsker udslettelse af staten Israel, at Ahmadinejad sammen med præstestyret, er ansvarlig for mere end 100.000 mord på iranere, som er dømt uden rettergang.

Den smagsløse danske leflen for det iranske præstestyre forhindrer ikke MFR at arbejde for »demokrati, menneskerettigheder, uddannelse, arbejde og kønsroller«. Og MFR's talsmand Zubair Butt Hussain, arbejder for, at »muslimske unge rustes mod radikalisering«. Spørgsmålet er vel egentlig, hvordan ruster vi andre os mod Muslimernes Fællesråds dobbeltspil? Måske forstås det dobbeltspil lidt bedre, når man blandt andet ser, hvad den »moderate« Imam Abdul Wahid Petersen sagde under en panelsamtale i KBhallen i 1998: - Det er helt rigtigt at dømme folk til døden, når de forlader islam. ( Præsteforeningens blad nr. 42, 16.

okt. 1998).

Det er Muslimernes Fællesråd, som har fået tilsagn fra Københavns Kommune om at stå for den kommende moské på Islands Brygge.  Tilsagnet er udelukkende givet af et naivt flertal, fordi Muslimernes Fællesråd er »moderate«.

 


--

Amager Bladet 26. januar 2010

Ambulancer: Langsom udrykning


Det er uholdbart, at ambulancer i Region Hovedstaden, enten ikke kommer, er stærkt forsinkede og/eller har mangelfuld betjening fra regionens alarmcentral. DF vil have løst problemet nu. Derfor foreslår vi, at vi frigøre, foreløbig 5 millioner kroner, med henblik på, at få løst problemet og finde ud af, om ekstra ambulancer vil kunne imødekomme den berettigede kritik. Vi vil samtidig have sikkerhed for, at det personale fra regionens vagtcentral, der skal rekvirere ambulancer, rent faktisk er det bedst kvalificerede til opgaven. Spørgsmålet er, hvorfor ambulancekørslen ikke lever op til de servicemål, som Region Hovedstaden har vedtaget ?

 

Finn Rudaizky , BR-medlem, Dansk Folkeparti


--


Ekstra Bladet 24. januar 2010 


- Iøvrigt mener jeg


at for at kunne finansiere masseindvandringen af lavt uddannede fra tredjeverdenslande, som de radikale så brændende ønsker, vil partiet afskaffe efterlønnen, hæve pensionsalderen og beskære dagpengeperioden.


Finn Rudaizky

Overgaden neden Vandet 29

Kbh. K

 

--


Kristeligt-Dagblad.dk 23. januar 2010


Israel hjælper Haiti


FINN RUDAIZKY medlem af Københavns Borgerrepræsentation (DF), Overgaden Neden Vandet 29, 5., København K


Tilstandene på Haiti er selvsagt ganske forfærdende, og det skærer i hjertet at se, hvor meget befolkningen lider der. Så meget desto bedre virker det, når de dygtige redningsfolk på nærmest mirakuløs vis får reddet mennesker ud af ruinerne selv flere dage efter jordskælvet.

Et af de første redningshold på Haiti kom fra Israel, der trods sin egen pressede situation med en terrortrussel hængende over hovedet havde overskud til at sende et redningshold og et fuldt udrustet felthospital til Haiti


--


Vesterbro Bladet 20. jaunar 2010

Det er magtmisbrug


Et medlem af Borgerrepræsentationen tager til genmæle angående sundhedsrum.

I Vesterbro Bladet den 16. dec., gør Margrethe Wivel (R) opmærksom på, at socialborgmester Mikkel Warming (EL) og socialdemokraterne i byens socialudvalg, har nægtet et stort mindretal i udvalget, at få belyst forskellige muligheder for ny placering af Sundhedsrum og Dugnad på Vesterbro.


Udover, at det er groft politisk magtmisbrug, at forhindre undersøgelse af flere muligheder, viser det sig efterfølgende, at Enhedslisten og Socialdemokraterne, har truffet deres beslutning, på grundlag af et fortroligt notat - som slet i k k e var fortroligt - men som forhindrede borgerne, især dem på Vesterbro, i at deltage i debat og foretræde for udvalget forud for beslutningen i december. Borgerrepræsentationens (BR) jurister, har efterfølgende givet Warming og hans forvaltning en næse for fejlen. Den politiske arrogance medfører nu, at Radikale, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fremsætter fælles forslag i BR, med henblik på, at dels borgerne kommer med i debatten, men også betyder, at alle muligheder SKAL undersøges med hensyn til Sundhedsrum og Dugnad, FØR ny beslutning træffes.


Jeg vil gætte på, at offentlighed om dette spørgsmål, formentlig rykker på den tåbelige beslutning som Warming og socialdemokraterne traf, nemlig, at PH-cafeen skulle være Dugnads fremtidige opholdssted.

Hvor tåbeligt kan det være, at man ikke forsøger, at rette op på fejlen med at placere Sundhedsrum og Dugnad lige op ad Rysensteens Gymnasium. Hvad er egentlig meningen med lokale høringer, hvis Borgmesteren og socialdemokraterne ikke gider at lytte.

 

Finn Rudaizky (DF) Medlem af BR


--



Kristeligt Dagblad 20.  januar  2010
 

Dobbeltspil

Muslimernes Fællesråd (MFR) har officielt en plan for antiradikalisering. Det sker samtidig, som talsmanden for MFR, Zubair Butt Hussain, sammen med imam Abdul Wahid Petersen begejstret går til møde og sidder til højbords med Irans præsident Ahmadinejad. Det kunne være spændende at få oplyst, hvori antiradikaliseringen består, når Hussain og Petersen ikke modsiger Ahmadinejad eller kritiserer ham for at slagte sin egen befolkning i Iran.

Det bekymrer tilsyneladende ikke, at Ahmadinejad benægter holocaust, og at Ahmadinejad ønsker udslettelse af staten Israel.
Den smagsløse danske leflen for det iranske præstestyre forhindrer ikke MFR i at arbejde for demokrati, menneskerettigheder, uddannelse, arbejde og kønsroller. Og Zubair Butt Hussain arbejder for, at muslimske unge rustes mod radikalisering.
Spørgsmålet er vel egentlig, hvordan vi andre ruster os mod Muslimernes Fællesråds dobbeltspil. Måske forstås det dobbeltspil lidt bedre, når man blandt andet ser, hvad den moderate Abdul Wahid Petersen sagde under en panelsamtale i KB- hallen i 1998: Det er helt rigtigt at dømme folk til døden, når de forlader islam. (Præsteforeningens Blad nr. 42, 16. okt. 1998).


FINN RUDAIZKY Medlem af Københavns Borgerrepræsentation (DF)

--


Amager Bladet 19.  januar  2010
  
Hvem skal stå i spidsen for Amager-moské?
 
Forespørgsel til overborgmester Frank Jensen om Muslimernes Fællesråd på mødet i Københavns Borgerrepræsentation tirsdag 26. januar, stillet af Dansk Folkeparti:

Overborgmesteren bedes redegøre for, om han mener, at det fortsat er Muslimernes Fællesråd, der skal stå i spidsen for det projekt, som skal føre til en moské på Amager.
I forbindelse med planerne om at bygge en moské på Amager , har den tidligere socialdemokratiske integrationsborgmester Jakob Hougaard ønsket, at Muslimernes Fællesråd skulle stå for opgaven med Moské på Amager.
Med Jakob Hougaards egne ord - henholdsvis i Amager Bladet 8. september 2009 og Politiken 10. september 2009 - er den moderate muslimske paraplyorganisation, Muslimernes Fællesråd, velegnet at samarbejde med og til at tage brodden af andre ekstremmuslimske organisationer som Hizb-ut-Tahrir. Jakob Hougaard har endvidere udtalt, at han arbejder for at moskeen på Amager bygges uden ekstremistisk indblanding.
Siden er det kommet frem i pressen, at talsmanden for Muslimernes Fællesråd, Zubair Butt Hussain, sammen med Imam Abdul Wahid Petersen, i december 2009 var til hygge- og hyldestsammenkomst med den iranske despot og Holocaustbenægter, Irans præsident Ahmadinejad.

Til orientering, er det Ahmadine-jads præstestyre, der holder mere end 150.000 iranere fængslet uden rettergang, og styret har mere end 100.000 bestialske mord på samvittigheden. Alligevel fremgår det af billeder fra sammenkomsten, med Ahmadinejad, at Zubair Butt Hussain tilsyneladende nød sammenkomsten med Ahmadinejad, og at det skete helt uden at modsige eller kritisere Ahmadinejad for at slagte sin egen befolkning.
Det er sådanne såkaldte "moderate" danske muslimer, som Jakob Hougaard gav mandat til, at stå for opførelse af en stormoske på Amager.

Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at når man ukritisk deltager i en sådan sammenkomst, kan man ikke længere anses for at repræsentere "moderate" muslimer. Tværtimod må en leflen for det iranske præstestyre betragtes som stærkt ekstremistisk.
På den baggrund ønsker Dansk Folkeparti at spørge overborgmesteren, om han deler Jakob Hougaards synspunkt, om at Muslimernes Fællesråd er velegnede til at stå for opgaven med moské på Amager .


Finn Rudaizky, BR-medlem,

Dansk Folkeparti

 
--

metroXpress København 13. januar 2010

KULDE:

Det konservative medlem af Københavns Borgerrepræsentation Rasmus Jarlov mener i metroXpress den 11. januar, at det er ' vanvittigt og formynderisk, når folk bliver forhindret af politiet i at gå ud på tilfrosne søer'.

Modsat Rasmus Jarlov, som også me ner, at ' folk selv skal vurdere, om de vil tage risikoen for, at isen braser', synes jeg faktisk, at det er godt for såvel unge som ældre borgere, at de orienteres om risikoen for at falde igennem isen, så det ikke bare kommer an på en prøve - med risiko for dødelig udgang.

Det er ikke et spørgsmål om, at borgerne ' behandles som børnehavebørn', men det er vigtigt, at politi og kommune på et seriøst grundlag kan advare mod risiko for at falde igennem isen. Det er ikke formynderisk at få en vigtig oplysning, der kan være med til at forhindre tragiske ulykker.

Jeg synes, at der ligger en iskold tanke bag Rasmus Jarlovs kyniske forslag.

FINN RUDAIZKY , MEDLEM AF BORGERREPRÆSENTATIONEN OG REGION HOVEDSTADEN, DF. 

--


City Avisen 6. januar 2010


Debat: Ambulancebetjening er uholdbar


Det er uholdbart, at ambulancer i Region Hovedstaden, enten ikke kommer, er stærkt forsinkede og/eller har mangelfuld betjening fra regionens alarm-central.

Dansk Folkepart vil have løst problemet nu. Derfor foreslår vi, at vi frigør, foreløbig fem millioner kroner, med henblik på, at få løst problemet og finde ud af, om ekstra ambulancer vil kunne imødekomme den berettigede kritik. Vi vil samtidig have sikkerhed for, at det personale fra regionens vagtcentral, der skal rekvirere ambulancer, rent faktisk er det bedst kvalificerede til opgaven.

Spørgsmålet er, hvorfor ambulancekørslen ikke lever op til de servicemål, som Region Hovedstaden har vedtaget?

 

Finn Rudaizky (DF)

Medlem af Region Hovedstaden og Københavns Borgerrepræsentation

 

--

Klik HER for at læse mit indlæg i berlingske tidende den 4. januar 2010 om Muslimernes Fællesråd.

--

Berlingske Tidende 14. december 2009


Debat: Godt spørgsmål


I disse dage tilslutter Danmark sig princippet om ét Kina, hvilket gør tibetanernes ambition om selvstændighed til skamme. Danmark støtter heller ikke selvstændighed for baskerne i Spanien, katalanerne i Frankrig, katolikkerne i Nordirland, kurderne i Tyrkiet og Irak eller tamilerne på Sri Lanka. Derfor har mange serbere svært ved at forstå, hvorfor Danmark støttede Kosovo-albanernes løsrivelse fra Serbien.
 

Finn Rudaizky Overgaden neden Vandet 29 København K.


--


Ekstra Bladet 10. december 2009


Debat: Utopia i Hopenhagen


Målet for Hopenhagen bør være, at klimaaftalen bliver ambitiøs og miljøvenlig. Desværre tyder meget på, at den vigtigste enkeltfaktor for menneskehedens energiforbrug, nemlig befolkningseksplosionen, bliver overset -og det samme gælder den vigtigste CO2-besparende energikilde vi har, kernekraft. Gennem overdrivelser og frygtens konsensus ender Hopenhagen desværre nok med en politisk korrekt utopia-aftale med miljøet som den sikre taber.


Finn Rudaizky

Overgaden

Neden Vandet 29

Kbh. K


--

Ekstra Bladet 04. december 2009 

Debat: Hvordan er det lige med ordvalget


Når bander gennem trusler og hærværk kræver beskyttelsespenge af forretningsdrivende, kalder SF's retsordfører Karina Lorentzen det for 'mafiametoder, der skal stoppes med det samme'. Men når autonome benytter samme metoder til at få et ungdomshus på fællesskabets bekostning, står SF på de voldelige aktivisters side. Hvorfor kalder ingen rød sjæl denne forskelsbehandling for ulighed?
 

Finn Rudaizky

Overgaden neden Vandet 29

Kbh. K


--


Jyllands-Posten 22. november 2009

Debat: Umuligt samarbejde


VKO's politik består grundlæggende af lav skat og få indvandrere, mens S, SF og EL ønsker høj skat og mange indvandrere.

Men de radikale vil både have lav skat og flere indvandrere, hvilket umuliggør et harmonisk samarbejde med samtlige partier i Folketinget.

Finn Rudaizky (DF) Overgaden neden Vandet 29, København K.

 

--

Information 18. november 2009

Ligeglad med integration?


Danmark har gode erfaringer med integration af flygtninge fra blandt andet Burma. Alligevel er venstrefløjen imod, at Danmark fremover fortrinsvist tager imod FN-kvoteflygtninge derfra.

Rød blok foretrækker åbenbart indvandring af folk, der erfaringsmæssigt stemmer rødt, frem for folk der erfaringsmæssigt integrerer sig gnidningsfrit.
 

Finn Rudaizky , København K, DF

--


Ekstra Bladet 18. november 2009

Debat: Ignorer irakere i titusindvis


De, som hjælper irakere med at opholde sig illegalt i landet, begrunder den manglende respekt for dansk lov med ønsket om at hjælpe mennesker i nød.

Dermed ignorerer asylfolket de titusindvis af lige så værdigt trængende irakere, som vi kunne have hjulpet i Irak, hvis ikke pengene var blevet brugt på de afviste irakiske asylsøgeres årelange indkvartering, forplejning, lommepenge, lægehjælp, socialindsats, advokater og retsvæsen samt politirydninger og udbedring af autonomt hærværk.


Finn Rudaizky

Overgaden neden Vandet 29

København K


--


metroXpress København 16. november 2009

POLITIK:

Indvandringen fra mindre udviklede lande har hidtil været dyr for danske skatteydere. Derfor giver det god mening, når VKO's politik grundlæggende består af lav skat og få indvandrere, mens S-SF og EnL ønsker høj skat og mange indvandrere. De radikale vil imidlertid både have lav skat og mange indvandrere, hvilket giver vælgerflugt og umuliggør et harmonisk samarbejde med samtlige partier i Folketinget. De radikale må vælge, hvis de vil ud af suppedasen.

FINN RUDAIZKY ( DF), KANDIDAT TIL BR.

--
 
Information 6. november 2009


Usynlige civile ofre


Af Finn Rudaizky , medlem af Borgerrepræsentationen, DF


Når amerikanske eller israelske soldater opererer, rapporterer medierne altid indgående om civile tab tilsat billeder fra børnebegravelser og af grædende kvinder foran ødelagte huse. Desuden anklager FN og diverse menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationer som regel amerikansk/israelsk side for overdreven magtanvendelse og/eller krigsforbrydelser.

Men nu hvor pakistansk militær gennem luftangreb og indsættelsen af 30.000 soldater har drevet flere end 100.000 mennesker på flugt fra Sydwaziristan i forsøget på at ramme Taleban, nævnes hverken civile ofre, krigsforbrydelser eller overdreven magtanvendelse med et ord. Denne konsekvente forskel i vinkling og fokus afspejler en politisk dagsorden, som viser, at nævnte organisationer tager parti imod USA og Israel.


--


Bryggebladet 3. november 2009

Nej til ekstrem fundementalisme


DEBAT


Af FinnRudaizky, medlem af Borgerrepræsentationen og kandidat til Region Hovedstaden, Dansk Folkeparti


Den socialdemokratiske integrationsborgmester Jakob Hougaard kan ikke lide, at jeg og Dansk Folkeparti gør opmærksom på, at der er mange eksempler på ekstrem fundamentalisme og lovbrud i iranske og saudiarabisk finansierede moskeer.

Hougaard påstår, at DF vil gøre bryggeboerne bange.

Det modsatte er tilfældet.


Vi ønsker en debat om disse samfundsnedbrydelige aktiviteter, på et seriøst og oplyst grundlag. På samme måde, som når Jakob Hougaard fornylig udtalte, at han ikke vil sætte sine ben i den nye stormoské på Vibevej i Nord-Vestkvarteret, fordi den skal finansieres af det iranske præstestyre. Jeg har her samme holdning som integrationsborgmesteren, så vi kommer ikke til at støde på hinanden i stormoskeen på Vibevej.


--


Dinby.dk 28. oktober 2009


Fortættet stemning til cafédebat


Der blev gået til den, da de to kandidater til valget til Borgerrepræsentationen, de radikales Margrethe Wivel og Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti satte blus under moskédebatten.

»Man kan ikke tage alle muslimer til indtægt for, hvad de få radikaliserede muslimer gør,« sagde Margrethe Wivel, der blandt argumenterne for at tillade moskébyggeri påpegede, »at ved at få moskeerne ud af kælderlokaler og lagerhaller og frem i lyset får vi den normalisering i gang, som netop er det bedste våben mod radikalisering.«De to politikere mødtes med vælgerne på Café Wilders i Wildersgade i lørdags. ... Finn Rudaizky derimod lagde vægt på, at man lyttede til de 500 eksil-iranere i Danmark, som demonstrerede mod, at kommende stormoskeer skulle finansieres af det iranske præstestyre med præstestyrets krav om, hvilke aktiviteter der skulle være. ... Ikke mindst fordi den planlagte moske er for shiamuslimer, der som bekendt ikke er bedste venner med sunnimuslimer, som i øjeblikket forsøger at få deres stormoské placeret på Amager,« sagde han. Rækken af debatmøder, hvor de to politikere diskuterer Moskeer, slutter med et cafémøde på Staalvand i Tingbjerg på Brønshøjvej 6 fredag 6. november kl. 16.00 til 17.00.


--


Information 28. oktober 2009


Debat: Læserbreve


Om Sundhedsrummet, igen


Af Finn Rudaizky , socialordfører i Københavns Borgerrepræsentation, DF


Socialborgmester Mikkel Warming (EL) arbejder efter devisen: Er dine argumenter svage, så kan man altid skyde sin modstander noget i skoene (jvf. læserbrev i Inf. 24. oktober). I debatten om Sundhedsrummet for narkomaner på Vesterbro i København skriver han bl.a.: »Jeg vil opfordre Finn Rudaizky og andre kritikere til at besøge Sundhedsrummet og se, hvilken god indsats personalet gør, inden de udtaler sig alt for skråsikkert om det modsatte.«


Jeg synes, det er uværdigt, at Mikkel Warming - mod bedre vidende - nu indrager spørgsmålet om personalets indsats i denne debat. Ingen, heller ikke mig, har på noget tidspunkt sat spørgsmålstegn ved personalets meget kvalificerede indsats. Tværtimod. Warming mener, at jeg ikke forstår problemerne på Vesterbro, og at jeg skal besøge Sundhedsrummet. Det har jeg foreløbig gjort tre gange og mit indtryk af de ansattes indsats er fortrinlig. Problemet er ikke de ansatte, men politikere som Warming, SF og Socialdemokraterne, der hensynsløst, placerer Sundhedsrummet lige op af Rysensteens Gymnasium - og som stemmer imod flere penge til længere åbningstid for Sundhedsrummet.


--


Information 26. oktober 2009


Debat: Læserbreve


Sundhedsrum


Af Finn Rudaizky , medlem af Borgerrepræsentationen, DF


Socialborgmester Mikkel Warming (EL) siger til Inf. 22. oktober, at »desuden skal sundhedsrummet have længere åbnet«, som en kommentar til fiasko-projektet med et sundhedsrum for narkomaner på Vesterbro i København, hvor EL, S og SF placerede sundhedsrummet klods op af Rysensteens Gymnasium. Da Venstre og Dansk Folkeparti på socialudvalgsmødet 21. oktober foreslog, at der blev bevilget 100.000 kr. til at holde sundhedsrummet længere åbent, stemte Mikkel Warming og Enhedslisten dog > > imod længere åbningstid. I øvrigt har Information glemt et u fra mine udtalelser om sundhedsrummet. Jeg sagde, at »det var upædagogisk at lægge det ved siden af et gymnasium« og ikke som fejlagtigt citeret pædagogisk.


--


Dinby.dk 27. oktober 2009


"Den værst tænkelige lappeløsning"


Socialudvalget har vedtaget en 'kødby-pakke', der skal sikre 'tålelige' forhold for Rysensteen Gymnasium og andre naboer til Sundhedsrummet og Dugnad og bedre forhold for stofbrugerne. Men det er slet ikke nok, mener leder af café Dugnad. Heller ikke rektor Gitte Transbøl er tilfreds med 'pakken'.


Narkomaner i skolegården, smidte kanyler, brugte sprøjter og menneskelig afføring og urin er blevet hverdag for eleverne på Rysensteen Gymnasium. ... "Det er helt uacceptabelt, at gymnasieelever skal falde over narkomaner - det hører ingen steder hjemme", siger Henrik Oryé fra Vesterbro Lokalpoliti. 'Hvad sagde jeg?'Margrethe Wivel® foreslog under socialudvalgetsmøde et ændringsforslag, der indebar, at udvalget også kigger på kommunens føromtale ejendom på Halmtorvet 15. ... Dansk Folkepartis socialordfører Finn Rudaizky kalder det 'indlysende, at processen og udviklingen omkring sundhedsrummet og Cafe Dugnad på Halmtorvet er gået skævt'. "Det må være rimeligt, at skolens 700 elever og andre beboere i området også kan få en rimelig hverdag, uden gener fra fixende narkomaner, siger Finn Rudaizky . ... "Der er brug for en kraftig evaluering og også en flytning af sundhedsrummet", siger Finn Rudaizky .


--


B.T. 23. oktober 2009


Debat: SKAL PET BRUGES I KAMPEN MOD BANDERNE?


Finn Rudaizky København K


PET og politiet bør og skal prioritere både bandekrigen og terrortruslen.

For uden en effektiv håndhævelse af dansk lov og ret forsvinder selve grundlaget for nationens velstand, velfærd og sammenhængskraft.


--


Weekendavisen 23. oktober 2009


Debat: Læserbreve


Advarsel


Af Finn Rudaizky Overgaden neden Vandet 29 København K


I stedet for at argumentere sagligt imod Dansk Folkepartis forslag om, at naboer skal advares, når tidligere straffede pædofile flytter ind i et boligområde, foreslår Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), at en tilsvarende advarsel rundsendes, når et medlem at Dansk Folkeparti flytter ind. Dermed sammenligner DSU medlemmer af DF med dømte pædofile.

I september fremstillede DSU Odenses borgmester Jan Boye (K) som Hitler på en valgplakat, og i maj lancerede DSU en plakat til Europaparlamentsvalget, hvor Morten Messerschmidt (DF) fremstilles som en »højreorienteret galning« med skrårem og lange støvler og Jens Rohde (V) som »storkapitalens lakaj«. Socialdemokraterne anklager hyppigt VKO for en hård debattone og mangel på stuerenhed. Den anklage falder tungt tilbage på afsenderen.


--


Information 22. oktober 2009


Politikerne: Socialborgmester havde ikke forventet problemer


Problemerne med sundhedsrummet og Café Dugnad har overrasket Socialborgmester Mikkel Warming. Alligevel var han selv med til at flytte projektet fra Den Hvide Kødby, fordi man frygtede negative konsekvenser for erhvervslivet. Nu afviser han at flytte problemerne væk fra gymnasiet og vil i stedet hjælpe med en 'Kødby-pakke'

Af Lillan Clemmensen og Sabrina Drevsfeldt


Placeringen af sundhedsrummet og Café Dugnad i Kødbyen på Vesterbro i København har betydet, at gymnasieelever skal dele skolegård med brugte kanyler og fixende stofmisbrugere,

Konsekvenserne kommer tilsyneladende som en overraskelse for socialborgmester Mikkel Warming.

»Det har givet større gener for beboerne, end vi på nogen måde havde regnet med. Havde vi troet, at det ville tiltrække så mange stofmisbrugere, havde vi på forhånd forsøgt at forholde os til problemerne,« siger han.

Men i januar 2007 stemte Mikkel Warming som medlem af økonomiudvalget dog imod, at sundhedsrummet og caféen skulle ligge et andet sted i kødbyen, fordi man frygtede »store negative konsekvenser« for det område, man placerede projektet i. Argumentet var, at det ville »blive centrum for narkomaner«.


Den frygt gjaldt åbenbart ikke det område, som Mikkel Warming og socialudvalget et år senere placerer projektet i, selv om lokalområdet advarede socialudvalget gentagne gange.

Dansk Folkeparti var også imod den nuværende placering.


»Vi synes, det var upædagogisk at lægge det ved siden af et gymnasium. Det har jo også fået alt for uheldige konsekvenser,« siger Finn Rudaizky (DF), der er medlem af socialudvalget i Københavns Kommune.

 

'Vi tog, hvad vi kunne få'

Socialborgmesteren ser selv bort fra, at han tidligere har været klar over, at det kunne medføre negative konsekvenser.

»Jeg fastholder, at jeg er overrasket over de gener, der er for folk i området,« siger han.

-Men når du nu selv var med til at anbefale, at det ikke skulle ligge i den anden del af kødbyen af frygt for negative konsekvenser, hvordan kan du så være overrasket?

»Jeg var heller ikke enig i den udlægning af sagen, men jeg var relativt ligeglad med, hvor det blev placeret, bare det blev placeret, så vi kunne komme i gang med at hjælpe stofmisbrugere til en bedre hverdag. Vi tog derfor, hvad vi kunne få,« siger han.

 

Afviser flytning

Mikkel Warming forstår dog godt lokalområdets problemer, og han anerkender, at der skal gøres noget hurtigt. Derfor lancerer socialborgmesteren sammen med Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam en såkaldt 'Kødby-pakke'.

»Vi vil prøve at se på, at der skal bedre belysning i området, mere rengøring og en større politiindsats. Desuden skal sundhedsrummet have længere åbent,« forklarer Mikkel Warming.

Han afviser også at flytte projektet.

»Man vil aldrig kunne finde et område, hvor der ikke er nogen, der bliver generet, når tilbuddet skal ligge på Indre Vesterbro, hvor stofmisbrugerne er,« siger han.


Thor Buch Grønlykke (S), der er medlem af socialudvalget er enig.

»Jeg tror ikke på, at man kan finde et bedre sted, men er der nogen, der kommer med en bedre løsning, så er vi de første til at flytte projektet,« siger han.


Finn Rudaizky
mener dog, at projektet sagtens kan flyttes:

»Der var andre alternativer, da vi tog stilling til det i første omgang. Der vil altid være nogen, der bliver sure, men det er talentløst at lægge det op ad en skole.«


Jesper Schou Hansen (V), medlem af socialudvalget, mener, at problemets kerne er Café Dugnad, fordi det er den, der tiltrækker stofmisbrugerne:

»Jo før, vi får lukket caféen, jo bedre,« siger han.

Socialudvalget traf i går beslutning om at føre 'Kødby-pakken' ud i livet.

--

Valby Bladet 21. oktober 2009


Moske, måske ikke


Debatten om en ny moske på Vibevej i Nord-Vest har været et af sensommerens varmeste politiske emner.

Et stort flertal i Borgerrepræsentationen vedtog at gå videre med planerne. Dansk Folkeparti var alene om at stemme imod forslaget.


Nu får københavnerne chancen for at høre både jaog nejsidens argumenter i en række café-debatter, hvor Margrethe Wivel fra Det Radikale Venstre og Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti vil debattere lokalplanforslaget om et moskebyggeri.

Finn Rudaizky udtaler, at han er for den grundlovssikrede religionsfrihed, men vil gøre tilhængerne af en stormoske opmærksom på, at saudiarabisk-og iransk finansierede stormoskeer i England er blevet afsløret som rene arnesteder for hadsk tale mod homoseksuelle, jøder og ikke troende i det hele taget.

Margrethe Wivel forstår godt frygten for indblanding fra Iran, men siger samtidig, at » Vi kan bare ikke bekæmpe samfundsnedbrydende aktiviteter ved selv at nedbryde grundlovssikrede rettigheder, og vi kan ikke gradbøje religionsfrihed efter egen mavefornemmelse.


De to politikere, som begge stiller op ved kommunalvalget til november, lover hård men fair fight på ord ved cafémødet, som finder sted i Caféen i Valby Kulturhus på Toftegårds Plads. fredag den 23. oktober klokken 16 -17.



--

Information 21. oktober 2009

Debat: Ny narko-fiasko


Dansk Folkeparti (DF) ser frem til debat i Folketinget om tiltag for narkomaner. For DF er det vigtigt, at det høje antal dødsfald reduceres, og at sundhedspersonalets kontakt til narkomanerne kan 'presse' dem tilbage til et >normalt liv. Om det skal ske via fixerum, sundhedsrum, >øget gadeplansindsats, går DF gerne i dialog om. Også selv om det nye sundhedsrum og åbning af Cafe Dugnad på Vesterbro ikke har udviklet sig positivt, hverken for narkomanerne, beboere > >eller Rysensteens Gymnasium. Det var SF, > >EL og S i Københavns Borgerrepræsentation, som trodsede protester fra 700 skoleelever om placeringen af sundhedsrummet. Dugnad, spisested for narkomanerne, er blevet en succes. Men ikke sundhedsrummet.

Det >er nødvendigt, at der er åbningstider, som opfanger behov. Sundhedsrummet udleverer sprøjter, men mystisk er det, at der er lukket for toiletterne. Hvad det medfører af konsekvenser i nærliggende institutioner, er et ulækkert syn.

Da Dugnad åbnede, steg koncentrationen af narkomaner. Samtidig er antallet af tyverier fra skolens lokaler steget, og det samme er antallet af fixende narkomaner på skolens areal. Dugnad har influeret udendørslivet ved gymnasiet.

 

Stadig ikke nok

Socialborgmester Mikkel Warming (EL), sagde, at »etablering af sundhedsrum vil betyde, at narkomanerne vil få en mulighed for at komme væk fra gaden«. Det er gået stik modsat.

Koncentrationen af fixende narkomaner har aldrig været større. Man vader rundt i sprøjter. Eleverne går i store buer uden om de mange narkohandlere, som er tiltrukket af narkomanerne. Eleverne tilbydes hårde stoffer. Det er indlysende, at politikerne har svigtet elever > >og bydelens borgere. Og hvilken argumentation brugte Warming før sundhedsrummets placering?

Den 9. maj 2007 skrev han:

»Jeg tror ikke på, at sundhedsrummet nødvendigvis vil betyde mere kriminalitet, svineri, larm eller flere henkastede kanyler - hverken lige der, hvor det placeres, eller andre steder i bydelen. Sundhedsrummet vil ikke tiltrække flere stofafhængige til bydelen, og det vil heller ikke tiltrække flere til sine umiddelbare omgivelser«.
 

Ikke en af forudsigelserne holdt stik. Derfor har DF taget initiativ til, at Borgerrepræsentationen den 29. oktober skal drøfte sagen igen. DF vil foreslå, at sundhedsrummet flyttes væk fra gymnasiet. Vi vil også > have, at politiet koncentrerer sig om narkohandlernes tilbud til eleverne. Det er ikke nok, at politiet i Kvægtorvsgade bruger kræfter på at stoppe bilister, som ikke har spændt sikkerhedsselen, for på den anden side af muren til den 'Brune Kødby' florerer handel med hårde stoffer og grupper med fixende narkomaner. Det må nu sikres, at alle brugere af institutioner >kan færdes ugeneret, og at der sættes ind med effektiv rengøring og oprydning i området.


Finn Rudaizky , socialordfører, Dansk Folkeparti

--

Kristeligt Dagblad 19. oktober 2009
 

Debat: Præste- chikane. Bøllerne skal stoppes


Af FinnRudaizky


SOGNEPRÆST i den danske folkekirke Ulrich Vogel har måttet flytte fra sin embedsbolig i Tingbjerg ved København. Årsagen er chikane fra en gruppe utilpassede indvandrerdrenge i Tingbjerg. Dansk Folkeparti finder det helt uacceptabelt, at noget sådant kan finde sted i København.

Dansk Folkeparti rejser derfor sagen over for overborgmesteren på det kommende borgerrepræsentationsmøde den 29. oktober. Vi vil have en forklaring på, hvordan det kan komme så vidt.

Der skal slås hårdt ned på den slags opførsel. Vi kan ikke acceptere, at herboende utilpassede muslimske unge chikanerer en præst i den danske folkekirke. Det er en hån mod alle danskere såvel som velintegrerede indvandrere.

Der skal gribes ind i Tingbjerg, og de bøller skal stoppes, uanset hvilken religiøs baggrund de har. Vi kan ikke acceptere, at der er områder, som præster og danskere må flytte fra, alene fordi de ellers risikerer religiøs chikane.

Overborgmesteren må træde i karakter og sørge for, at der bliver taget hånd om den skandaløse chikane, der har fået lov til at udvikle sig mod præsteboligen i Tingbjerg.


Finn Rudaizky er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti
 
--

 

Berlingske Tidende 19. oktober 2009
 

Debat: Tydeligt ønske om udslettelse


I Berlingske den 8/ 10 mener SF-politikeren Fathi El-Abed, at personangreb er dårlig debatskik, hvilket dog ikke hindrer ham i samtidig at kalde mig for »utroværdig, excentrisk og udbrændt.

« Fathi El-Abed føler, at jeg spiller »antisemitisme-kortet« over for ham i Berlingske den 5/ 10. Men antisemitisme nævnes slet ikke i mit indlæg -til gengæld skriver jeg, at Fathi El-Abed ønsker Israel udslettet, hvilket jo i hans optik er noget ganske andet.

Fathi El-Abeds udslettelsesønske fremgår af hans mange opfordringer til boykot af Israel og samtidige opfordring til dialog med Hamas som har skrevet Israels udslettelse ind i deres grundlov. I tråd hermed kalder Fathi El-Abed Hamas for en »selvstændighedsbevægelse« ( JP 29/ 6 2009), mens Israel kaldes for »Mellemøstens eneste aggressor« og en »paranoiastat () der kun har bragt ulykker og krig over hele regionen siden dens mærkværdige skabelse for snart 60 år siden« ( JP 27/ 7 2006). Bemærk, at Fathi El-Abed ikke refererer til besættelsen af Vestbredden og Gaza i 1967, men fordømmer selve oprettelsen af Israel i 1948 og dermed statens eksistens.

I Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening samles trådene, for der står Fathi El-Abed som formand inde for et logo som viser et Palæstina, der omfatter Gaza, Vestbredden, samt hele det nuværende Israel. Ønsket om Israels udslettelse kan næppe udtrykkes tydeligere.


Finn Rudaizky ( DF) Overgaden neden Vandet 29 1414 København K.


--

Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest 30. september 2009

Debat: Grundig debat om moske

Den socialdemokratiske overborgmesterkandidat Frank Jensen har udtalt, at han støtter "moderat linje i moskesag". Dansk Folkeparti vil også gerne støtte en "moderat linje" men mener faktisk ikke, at f.eks. saudiarabisk- og iransk finansierede stormoskeer i England er gode moderate eksempler. Medmindre man synes, at hadsk tale mod homoseksuelle, hetz mod jøder, manglende tolerance mod muslimer som fravælger islam, kvindeundertrykkelse, accept af stening, modarbejdelse af demokratiet bl.a. ved oprettelse af parallelsamfund med egne private domstole, er at betragte som "moderate" aktiviteter. Det mener DF absolut ikke. DF går ind for den grundlovssikrede religionsfrihed, uanset hvilken religion det drejer sig om. Men vi er bekymrede over en kommende stormoske på Amager samt i Nordvestkvarteret med samfundsfjendske aktiviteter, som direkte modarbejder vort demokrati og bryder Grundloven. Derfor vil vi have en grundig debat og meget gerne en lokal folkeafstemning om sagen.


Finn Rudaizky (DF)

Medlem af Borgerrepræsentationen og kandidat til Region Hovedstaden


--


Østerbro Avis 30. september 2009
 
Naivt samarbejde med moske


Lundehuskirken samarbejder med moskeen på Vibevej, Østerbro Avis 16. september Normalt vil jeg betragte samarbejde mellem forskellige trosretninger for positiv, men måske er Lundehuskirken ikke opmærksom på, at moskeens imam, Mohammed Mehdi Khademi, indtil 2004 var en fremtrædende medarbejder i den iranske revolutionsgardes afdeling for ideologi.

Kun Lundehuskirken og et naivt flertal politikere i Borgerrepræsentationen, tror på, at det er private iranske finansmænd, som giver mere end 50 millioner kroner til stormoskeen. Selvfølgelig er det, det iranske præstestyre, som står bag betalingen - sådan som det også er sket andre steder i Europa.

En iransk-finansieret stormoske i England, er blevet afsløret som arnested for hadsk tale mod homoseksuelle, for antisemitisme, for hetz mod ikke troende, for hadefulde kampagner mod muslimer, som fravælger islam og for aktivt at opfordre til at afskaffe demokratiet i Storbritannien. Dansk Folkeparti går ubetinget ind for den grundlovssikrede religionsfrihed.

Men vi går ikke ind for fundamentalistiske og samfundsfjendske aktiviteter, som direkte modarbejder grundlovens rettigheder.

Socialdemokraternes overborgmesterkandidat, Frank Jensen, har udtalt, at han støtter "moderat linje i moskesag".

Er det en "moderat" handling, at oprette parallelsamfund med egne private domstole?

 

Finn Rudaizky (DF), Medlem af Borgerrepræsentationen


--


Bryggebladet 29. september 2009


Måske moské


af FinnRudaizky, medlem af Borgerrepræsentationen og kandidat til Region Hovedstaden, Dansk Folkeparti


Den socialdemokratiske overborgmesterkandidat Frank Jensen har udtalt, at han støtter » moderat linje i moskesag « . Dansk Folkeparti ( D. F.) vil også gerne støtte en » moderat linje « , men mener faktisk ikke, at for eksempel saudiarabisk og iransk finansierede stormoskeer i England er gode moderate eksempler.

Med mindre man synes, at hadsk tale mod homoseksuelle, hetz mod jøder, manglende tolerance mod muslimer, som fravælger islam, kvindeundertrykkelse, accept af stening, modarbejdelse af demokratiet blandt andet ved oprettelse af parallelsamfund med egne private domstole er at betragte som » moderate « aktiviteter. Det mener D. F.

absolut ikke. D. F. går ind for den grundlovssikrede religionsfrihed, uanset hvilken religion det drejer sig om. Men, vi er bekymrede over en kommende stormoske på Amager, med en mulig placering i Njalsgade, med samfundsfjendske aktiviteter, som direkte modarbejder vort demokrati og bryder Grundloven.

Derfor vil vi have en grundig debat og meget gerne en lokal folkeafstemning om sagen.


--


Folkeskolen.dk 29. september 2009


Skolemadskonference: København satser på god skolemad

På en konference om fremtidens skolemad fortalte Københavs Madhus om kommunens nye skolemadskoncept Eat. Man får, hvad man betaler for, og mange skolemadsordninger er simpelthen for billige, lød det fra madhusets direktør, Anne-Birgitte Agger.

Af:Københavns Kommune og Københavns Madhus har sat alt ind på, at den nye skolemadsordning skal blive en succes. ... "Ingen af de øvrige partier kan smide to milliarder på bordet, men Dansk Folkeparti fortsætter gerne debatten", sagde Finn Rudaizky , medlem af borgerrepræsentationen i København. ... Mogens Lønborg og Finn Rudaisky argumenterede for, at nogle forældre gerne vil have lov til at smøre madpakker sammen med deres børn, og at der også kan ligge en pædagogisk gevinst i det. ... Han advarede desuden skoler og kommuner mod at gå i det han kaldte pølsehornsfælden.


--


Jyllands-Posten 28. september 2009

Debat: Styrke eller svaghed?


Ifølge Politiets Efterretningstjeneste har Muhammed-tegningerne gjort Danmark til et hadeland i muslimske terrorkredse på linje med USA og Israel. Her til lands vil vi helst ud af den situation, og fred kan vi også godt få. Spørgsmålet er blot, om det skal være en fred gennem styrke eller en fred gennem svaghed - for det har afgørende betydning for alle danskes hverdag og for vort samfunds indretning.


Finn Rudaizky Overgaden neden Vandet 29, København K.


--


Ekstra Bladet  27. september 2009


To skridt frem og et tilbage

For at gøre det nemmere for førstegangsforbrydere at få arbejde foreslår Ungdomskommissionen, at straffeattesten ikke skal plettes første gang. Isoleret set skal det nok hjælpe, men man risikerer at skabe to andre problemer, for springet ud i kriminalitet bliver mindre for ustraffede, når den første dom ikke giver anmærkninger. Desuden bliver det sværere for det store flertal af lovlydige udsatte unge, som arbejdsgivere ikke vil turde ansætte, hvis straffeattesters værdi udvandes. Forslaget er derfor samlet set et skridt frem og to tilbage.


Finn Rudaizky

Overgaden neden Vandet 29

Kbh. K


--


Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest  23. september 2009

Nej til moske


Jamen, er der slet ikke religionsfrihed her i landet ? Sådan lød spørgsmålet til Dansk Folkeparti (DF) da gruppen i Borgerrepræsentationen, som det eneste parti, stemte nej til stormoske på Vibevej.

Selvfølgelig er der religionsfrihed. Heldigvis. Alle har ret til at udøve deres religion, men DF har set, hvordan engelske stormoskeer giver plads til samfundsnedbrydende aktiviteter, derfor siger vi, at det ønsker vi ikke i Danmark. En stormoske på Vibevej, finansieret primært af det iranske præstestyre, er formentlig garanti for hjemsted for ekstremister. I England blev stormoskeer afsløret i kvindeundertrykkelse, had mod homoseksuelle, antisemitiske aktiviteter, forberedelse af voldelige aktioner, kampagne mod muslimer som har forladt islam, opbakning af stening og diskriminering af andre minoritetsreligioner. DF vil have, at vi ser på, hvad der rent faktisk bliver af aktiviteter i den nye stormoske. Vi ønsker ikke parallelsamfund med specielle domstole for muslimer, og vi vender os imod aktiviteter, der går ud på at bekæmpe vort demokrati.

At det er privatpersoner i Iran, som finansierer stormoskeen, er langt fra sandheden. Integrationsborgmester Jakob Hougaard (S), som også er bekymret over Iran-finansieringen, stemte for startredegørelsen til en ny stormoske, da BR behandlede sagen. DF stemte igen imod en ekstremistisk stormoske. Vi siger, hvad vi mener, og vi stemmer som vi siger.

 

Finn Rudaizky (DF)

Medlem af Borgerrepræsentationen, socialordfører og kandidat til Region Hovedstaden


--

B.T. 18. september 2009

Debat: Stemmer i flygtninge


Af Finn Rudaizky København K


Danmark har gode erfaringer med integration af flygtninge fra Burma. Alligevel er venstrefløjen imod, at Danmark fremover fortrinsvist tager imod FN-kvoteflygtninge derfra.

Rød blok foretrækker åbenbart indvandring af folk, der erfaringsmæssigt stemmer rødt, frem for folk der erfaringsmæssigt integrerer sig gnidningsfrit.

 


B.T. 17. september 2009

Debat: tøger seidenfaden

Af Finn Rudaizky København K

Drevet af hensyn til religiøse følelser er Tøger Seidenfadens Politiken som bekendt en skarp modstander af Muhammed-tegningerne. Til gengæld trykker avisen med stor entusiasme en bog, som forsvaret mener kan skade rigets sikkerhed.


--


metroXpress Danmark 15. september 2009

Jeg mener ...


IRAKERE: Folkene, der hjælper et par hundrede irakere med at opholde sig illegalt i landet, begrunder den manglende respekt for dansk lov med ønsket om at hjælpe mennesker i nød.

Dermed ignorer asylfolket de titusindvis af lige så værdigt trængende irakere, som vi kunne have hjulpet i Irak, hvis ikke pengene var blevet brugt på de afviste irakiske asylsøgeres årelange indkvartering, forplej -ning, lommepenge, læge -hjælp, socialindsats, advokater og retsvæsen samt politirydninger og udbedring af autonomt hærværk.


FINN RUDAIZKY KØBENHAVN K.


---

Ekstra Bladet 11. september 2009

Debat: I øvrigt mener jeg,


at når Danmark har gode erfaringer med integration af flygtninge fra det tidligere Burma, hvad er da mere naturligt end fremover fortrinsvis at tage imod FN-kvoteflygtninge derfra?


Finn Rudaizky

Overgaden neden

Vandet 29, Kbh. K


--


DR1 TV-Avisen 18.30, den 9. september 2009

DF frygter fundamentalistiske aktiviteter i ny stormoské

Dansk Folkeparti skød i dag for alvor den kommunale valgkamp i gang. Det skete med en kampagne for et nej til stormoskéer i danske byer. Partiet kræver en folkeafsteming om moskebyggerier i Danmark. Finn Rudaizky , medlem af Københavns Borgerrepræsentation for DF, besøgte i dag Moskéen på Dortheavej i København. Ifølge ham har DF intet imod udøvelsen af religion, men derimod er partiet modstander af, at der bygges stormoskeer på dansk jord. Man frygter fundamentalistiske aktiviteter. Også i Århus er der planer om at bygge en moské, men arkitekten bag det projekt, Metin Aydin, frygter ikke, at der vil foregå lyssky aktiviteter i den nye moské. Det vil være meget svært at gemme sig der, siger han.


I øvrigt nævnes: Moskéen på Vibevej i København Pressesekretær i Moskéen på Dortheavej Mohamed Nehme Iman Mohammed Khademi

Journalist: Line Makwarth

--

 

Jyllands-Posten 8. september 2009

Hvem er ikke stueren?

Af FinnRudaizky, Overgaden neden Vandet 29, København K


Op til efterårets kommunalvalg har Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) lavet en valgplakat, som fremstiller Odenses borgmester Jan Boye (K) som Hitler.

For kun tre måneder siden lancerede DSU en plakat til Europaparlamentsvalget, hvor Morten Messerschmidt (DF) fremstilles som en "højreorienteret galning" med skrårem og lange støvler og Jens Rohde (V) som "storkapitalens lakaj".

Socialdemokraterne anklager hyppigt VKO for en hård debattone og mangel på stuerenhed.

Måske socialdemokraterne burde studere sig selv i spejlet, bare en gang imellem?.


--

Ekstra Bladet 5. september 2009 

Hvad gør vi nu lille du


Hvis Villy Søvndal bliver udenrigsminister i en kommende S-SF-regering, vil han sandsynligvis afbryde Danmarks diplomatiske forbindelser med Israel -for SF er blandt de organisationer, der anbefaler 'Boykot Israel'-kampagnen. Desuden arbejder SF-politiker Fathi El-Abed som formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening for dialog med Hamas og for Israels udslettelse. Mon Villy Søvndal i stedet vil sende en ambassadør til Hamas-vennerne i Gaza?


Finn Rudaizky

Overgaden neden Vandet 29

Kbh. K


--

Ekstra Bladet 3. september 2009

Du må vælge

Indvandringen fra mindre udviklede lande har hidtil været dyr for danske skatteydere. Derfor giver det god mening, når VKO's politik grundlæggende består af lav skat og få indvandrere, mens S-SF og EL ønsker høj skat og mange indvandrere. De radikale vil imidlertid både have lav skat og mange indvandrere, hvilket giver problemer med vælgerne og umuliggør et harmonisk samarbejde med samtlige partier i Folketinget. De radikale må vælge, hvis de vil ud af suppedasen.


Finn Rudaizky

Overgaden neden Vandet 29

Kbh. K

--
 

Vesterbro Bladet 26.08.2009
 

Direkte linie til politiet skal skabe tryghed

Vesterbros borgere burde få et direkte nummer til politiet.

Tryghed er et nøgleord, når det handler om Københavnernes livskvalitet. Det gælder naturligvis i særlig grad i de bydele, som er hærget af kriminalitet, der gør borgerne utrygge. En af disse bydele er Vesterbro, som er kendt som byens hårdest narkobelastede område.
 

Derfor vil Dansk Folkeparti Debat i København nu sætte målrettet ind for at skabe øget tryghed.

Det vil vi gøre netop med udgangspunkt i den enkelte borgers behov for hjælp og støtte.

Vi vil sørge for, at Københavns sociale myndigheder får en mobil enhed, der kan rykke ud, når der er behov for det samt i det hele taget fungere opsøgende overfor narkomaner, hjælpe dem med rene kanyler, bistå med mindre behandlinger af skader samt henvise til væresteder.

Desuden skal vi have skabt et overblik over de behandlingstilbud, der er til især narkomaner, der selv ønsker behandling/ afvænning.

Også politiet skal være mere synligt, når det gælder trygheds skabende indsatser.

Vi foreslår, at borgerne på Vesterbro får et direkte nummer til det lokale politi.

Nummeret skal virke døgnet rundt alle ugens syv dage, hele året.


Vi hører gang på gang, at borgere og ikke mindst små børn er afskåret fra at færdes trygt i deres eget boligområde.

Når politiet bliver kontaktet, varer det ofte nogen tid, før en patrulje kan nå frem. Derfor kan narkomaner og pushere flytte sig og vende tilbage, efter at politiet er kørt med uforrettet sag. Det har vi senest fået dokumenteret i TV2' s Station 2, som især viste, hvordan udenlandske pushere hærger. Her skal vi simpelthen have speedet politiets og retssalenes arbejde op, så vi lynhurtigt kan sætte disse pushere på det første fly til det land, de kommer fra.

Hvis det er manglende ressourcer, der er årsag til, at politiet ikke kan hjælpe borgerne til en tryg hverdag, vil vi bede Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, lægge pres på justitsministeren, så denne kan afsætte midler til en døgnbemandet politistation. Her kan også de nye telefoner til borgerhenvendelser blive placeret.

Men narkoproblemerne skyldes også sociale problemer.

Det er vi helt klare over.


Derfor ønsker vi, at en kommende social mobil enhed, politi og borgere får et samarbejdsorgan, hvor de nye trygheds skabende tiltag kan blive debatteret . Her skal indsatsen jævnligt evalueres, hvorefter der skal rapporteres til Borgerrepræsentationen, hvor et særligt udvalg skal holde et vågent øje med udviklingen i området.


Birthe Skaarup, spidskandidat til BR, Finn Rudaizky , socialudvalgsmedlem, BR, DF.

--

Amager Bladet 04.08.2009
 
Rudaizky stadig utilfreds med Station Amager


Medlem af socialudvalget i Københavns Kommune Finn Rudaizky (DF) har fået sin partikollega i Folketinget, formand for Retsudvalget Peter Skaarup, til at stille et spørgsmål til justitsminister Brian Mikkelsen (Kons.) vedrørende Station Amager, der kun dukker op under halvdelen af de gange, Sundbygård henvender sig til politiet om situationer med ulovlig salg af stoffer. Når svaret foreligger, vil Finn Rudaizky tage det op i socialudvalget.


Finn Rudaizky udtalte til Amager Bladet 5. maj, at han var stærkt utilfreds med Station Amagers håndtering af henvendelser fra Sundbygård om ulovlig handel med stoffer. Hverken centerchef for Sundbygård Jesper Holbæk eller leder af nærpolitiet på Station Amager Niels Gert Dehlendorff kan dog genkende kritikken fra Finn Rudaizky og mener, der er et godt samarbejde mellem Sundbygård og Station Amager. /jma


-

B.T. 22.07.2009 

Debat: Nasra og Nidal


Finn Rudaizky København:

Det var SF, S og Ks medlemmer af børne- og ungeudvalget i København, som tog beslutningen om at sende Nasra og Nidal til Jordan. Ingen af partierne har efterfølgende påtaget sig ansvaret for den fatale fejlbeslutning. To unge menneskers liv er ødelagt. Skandaløst.


-

Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest 1.07.2009

Lægeordineret heroin i Nordvest


Store dele af Socialudvalget på Rådhuset lover her at ville lytte og gå i dialog med lokalområdet, så høringen om udleverings- og indtagelsesstedet for lægeordineret heroin på Tomsgårdsvej bliver reel:


Vi har som medlemmer af Socialudvalget stemt for at sende forslaget om at etablere et tilbud med lægeordineret heroin i Nordvest. Det står vi ved. Med tilbuddet sikrer vi nemlig de hårdest ramte narkomaner et alternativ til metadonbehandling.

Det tilbud, som vi foreslår etableret i Nordvest, skal både indeholde en klinik, hvor deltagerne under helt sikre og kliniske forhold kan injicere heroinen samt sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige tilbud.


Det kræver en bygning af en vis størrelse. Vi ser det samtidig som en fordel, at adressen ligger i nærheden af Stæren og Familieambulatoriet, som er to behandlingstilbud for hårdt belastede stofmisbrugere, der jo ikke giver nogen problemer i det daglige i dag.

Der er flere beboere, der allerede nu er utrygge ved forslaget. Det kan vi godt forstå. Hvad betyder det for lokalområdet? Vil kriminaliteten stige? Bliver Nordvest det nye Istedgade?

Spørgsmålene er helt naturlige. Vi håber derfor, at beboerne vil gå ind i høringen og komme med gode og konstruktive forslag. Vi vil i hvert fald som politikere gøre vores til at høringen bliver reel og vi har et stort ønske om at indgå i debatten og aktivt forholde os til kritikken.


På den anden side vil vi også opfordre Lokaludvalget m.fl. til at indgå i en åben dialog og ikke blot på forhånd afvise forslaget. For tilbuddet laves jo netop for at undgå kriminalitet. Narkomanerne får udleveret heroin og de bliver tilbudt behandling. Der er således ikke tale om et værested, der vil tiltrække andre narkomaner end brugerne af stedet. Det er derfor vores helt ærlige vurdering, at tilbuddet ikke som sådan vil udfordre rummeligheden i Nordvest og give naboerne problemer.


Jens Nielsen (S), Lars Aslan Rasmussen (S), Margrethe Wivel (RV), Mikkel Warming (Ø), Ninna Thomsen, (SF), Rikke Lauritzen (Ø), Jesper Schou Hansen (V) , Finn Rudaizky (DF) og Thor Buch Grønlykke (S).


-

Kristeligt Dagblad 29.06.2009

Antisemitisme. Melchiors fordomme


Af Finn Rudaizky

I ET FESTLIGT fødselsdagsinterview den 23. juni med tidligere overrabbiner Bent Melchior, fortæller Melchior, at han godt ved, at en del jøder stemmer på Dansk Folkeparti, ikke mindst på grund af holdningen til Islam. Der følger dog ingen dokumentation for påstanden. De jødiske medlemmer af Mosaisk Troessamfund, som jeg kender, og som er medlemmer af Dansk Folkeparti, DF, eller stemmer på DF, gør det primært, fordi partiet har haft en markant holdning til spørgsmålet om den stigende antisemitisme i Danmark i visse muslimske miljøer. Danske jøder stemmer også på Dansk Folkeparti, fordi partiet har en særdeles afklaret og positiv holdning til staten Israel. DF ser risikoen for staten Israels udslettelse, hvis de venstrefløjskræfter, som ubetinget støtter Hamas og Hizbollah, får flere fortalere for fred, uden at Israels reeelle sikkerhed bliver en realitet. Melchior kan ikke lide DF's motiver. Hvilke, der er tale om, må så stå hen i det uvisse. Men er det mon ikke længere god skik at ledsage beskyldninger med lidt mere håndfast dokumentation? Hvem er det egentlig, som har fordomme?

Finn Rudaizky er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti og tidligere formand i Mosaisk Troessamfund


-

Weekendavisen 26.06.2009

Læserbrev: Venner


Af Finn Rudaizky medlem af Københavns Borgerrepræsentation, DF, forhenværende formand for Mosaisk Troessamfund


Klaus Rothstein har ret. I WA den 19. juni, fortæller han, at næsten ingen danske jøder, orker at høre på »værdipolitisk kritik af Dansk Folkeparti« (DF), især ikke fra »dybt sekulære råbehoveder« som Klaus Rothstein og Georg Metz.

Rothstein er rasende over, at Den europæiske jødiske Kongres (EJC), efter utallige individuelle klager fra kristne og jøder samt Mosaisk Troessamfund i København, måtte slette en pinagtig erklæring om, at DF var antisemitisk. Det er uforståeligt, at Rothsteins research før avisens deadline har været så dårlig, at han fejlagtigt og med glæde i pennen, oplyser, at det hollandske Frihedsparti er på EJC-listen over antisemitiske partier.

Det modsatte er tilfældet. EJC har beklaget den falske påstand, i såvel Danmark som Holland og begge partier er selvfølgelig slettet fra den modbydelige, udokumenterede og racistisk-lignende liste.

Det er mystisk, at Rothstein slet ikke har bemærket, at det var DF, som for nylig i Folketinget rejste debat om den stigende antisemitisme i Danmark i visse muslimske miljøer. Et stort flertal i Folketinget bakkede DF op, kun Enhedslisten kunne ikke stemme for videre initiativer.


Det er absurd, at Rothstein latterliggør, at »Dansk Folkeparti er de største zionister i dansk politik.« Hvad galt er der med at gå ind for staten Israels overlevelse og at opretholde muligheden for forfulgte jøder til at bosætte sig i Israel? Hvad havde Rothstein mon skrevet, hvis DF havde været anti-israelske. Ville han så også kritisere sin hovedfjende DF. Rothstein er hånlig over, at DF på et årsmøde serverede israelsk vin og frugt. Havde Rothsteins research været bedre, så havde han nemt kunnet finde ud af, at det israelske traktement var et symbolsk modsvar til de partier på venstrefløjen, som med den holdning de har, med ensidig Hamas og Hizbollah-support, er med til at lægge kimen til risikoen for den jødiske stats udslettelse.


Rothstein mener, at DF fik en »god symbolsk skalp, da en forhenværende menighedsformand og nuværende kommunalpolitiker, Finn Rudaizky , sprang fra socialdemokraterne på Københavns Rådhus og meldte sig under DF's faner.« Igen kniber det med researchen. Jeg forlod socialdemokraterne for snart fire år siden og var løsgænger i næsten tre år. For et år siden meldte jeg mig ind i DF.


Årsagen til mit brud med socialdemokraterne var, at et nyvalgt medlem i Borgerrepræsentationen, Sikander Malik, ikke alene deltog i Hizb-ut-Tahrir møder på Nørrebro i København, men også deltog i foreningens marcher, hvor antisemitiske slagord var på dagsordenen. I øvrigt er Hizb-ut-Tahrirs leder Abdullahtif dømt i Danmark for uddeling af løbesedler med et korancitat, der opfordrer til »at dræbe jøder hvorend I finder dem«.


Ingen i Socialdemokratiet har turdet tage opgøret med den snigende fundamentalisme på Københavns Rådhus. Rothstein burde hellere beskæftige sig med dette stigende samfundsproblem - som træder tydeligere i relief, jo nærmere vi kommer kommunalvalget til november. I København er der 22 procent stemmeberettigede af anden etnisk herkomst. Det er den simple forklaring på, at socialdemokraterne holder lav og fej profil godt flankeret af kulturpersoner som Klaus Rothstein. Velbekomme.


-

B.T. 25.06.2009

Debat: Tag afstand fra Iran

 

Finn Rudaizky København

Nu må det være slut med en så holdningsløs udenrigspolitik.

EU og USA må skærpe tonen overfor Irans præstestyre. Demokratibevægelserne i Iran bør bakkes op.


-

B.T. 16. juni 2009

Af Finn Rudaizky København

Politikerne i landets regioner må stille langt højere krav til rengøringen på hospitalerne. Det vil i praksis betyde en større udgift til rengøring, men kravet må opfyldes nu.

Det nytter ikke noget at skyde hele skylden på de firmaer, der har fået til opgave at gøre rent. De laver nøjagtig det, som de bliver betalt for.


-


Urban Øst 16. juni 2009

Borgmester: Gør hash lovlig


Landets hovedstad har de seneste måneder været præget af et blodigt bandeopgør om hashmarkedet. Det får nu Enhedslistens socialborgmester i København til at foreslå, at det skal legaliseres.

Af THOMAS CONRADSEN tco@urban.dk


København skal have en række hashcaféer, hvor det er muligt at ryge hash, som det offentlige selv har dyrket på udvalgte marker.

Forslaget kommer fra Københavns socialborgmester, MIKKEL WARMING , Enhedslisten, efter Socialforvaltningen i København har lavet en redegørelse om muligheden for at ansøge Justitsministeriet om en forsøgsordning med fri hash på særlige caféer.

Socialforvaltningen konkluderer i sin redegørelse, at den hverken kan anbefale eller vil advare mod en forsøgsordning, da der ikke er tilstrækkeligt med dokumentation for konsekvenserne i forhold til kriminalitet.

Forvaltningen har gransket erfaringer fra udlandet. Alligevel ser Mikkel Warming flere ting i redegørelsen, der taler for en forsøgsordning.


»Redegørelsen afkræfter, at afkriminalisering af hash fører til et større misbrug,« siger socialborgmesteren.

Så du vil både have offentlige hashmarker og hashcaféer? »Ja, for det, man kan lære fra Holland, er, at hvis man kun sørger for den ene del (hashcafeerne, red.), får man ikke fjernet kriminaliteten,« siger Mikkel Warming.

 

Hash-forslag diskuteres onsdag

Socialudvalget i Københavns Kommune skal onsdag diskutere, om Borgerrepræsentationen skal gå videre med idéen om legal hash. Det er de voldsomme skyderier i Københavns gader i forbindelse med bandekrigen, der har fået debatten om fri hash til at blusse op. Flere mener, at banderne blandt andet kæmper om hashmarkedet.


Warming bakkes op af den radikale teknik-og miljøborgmester, KLAUS BONDAM .

Forslaget møder derimod ikke genklang hos den konservative sundheds-og omsorgsborgmester MOGENS LØNBORG : »Han spiller hasard med de socialt udsatte. Dem, der er ressourcesvage og flygter fra virkeligheden med rusmidler, har ikke meget at stå imod med, og de bliver lette ofre. Dem taber man. De stærke, der kan sidde og diskutere de seneste litteraturudgivelser i en hashrus, skal nok overleve.

Men dem, han spiller hasard med, er dem, som socialborgmesteren burde værne om. Derfor er jeg lodret uenig.« Dansk Folkeparti stejler også over forslaget. »Det kan absolut frarådes. København bliver Europas centrum for narkohandel, og det er skruen uden ende på både det kriminelle og det sundhedsmæssige område,« siger FINN RUDAIZKY fra DF.

Dele af Venstres gruppe på Københavns Rådhus støtter op om forslaget.
 

Flemming Steen Munch: Informationschef hos Københavns Politi

Ville legalt hash på udvalgte caféer, lette jeres arbejde med bekæmpelsen af de kriminelle bag stoffet? »Det er ikke et spørgsmål, jeg kan, vil eller må svare på. Vi skal først og fremmest bekæmpe den ulovlige hash. Og nej, vi har heller ikke leget med tanken overhovedet.

Det eneste, vi skal forholde os til, er at sørge for at gældende lovgivning bliver overholdt i byens gader.« ¦ .

 

Ole Strecker, ejer flere barer i indre København:

Kunne du finde på at åbne Københavns første hash-café? »Næ! Det interesserer mig overhovedet ikke, jeg ryger ikke selv og har aldrig prøvet det. Hash hører ikke til på nogen caféer - eller i hvert fald ikke den type caféer, jeg har med at gøre. Det ville måske være en god forretning, men ikke en værdig forretning.

 

Dan Rachlin, radiovært, DJ og ude-af-skabet hashryger:

Du er en af de få kendte, der offentligt står ved dit forbrug af hash. Ville du frekventere lovlige hashbarer? »Det ville jeg da helt sikkert. Jeg har jo intet eklatant behov for bryde loven, hver eneste gang, jeg skal købe nye forsyninger.

De folk, jeg køber af, er dog ikke er så slemme. Men caféerne ville afkriminalisere 300-500.000 andre brugere som mig.

Desuden skulle der sættes aldersgrænser, og et veluddannet personale kunne give gode sundhedsråd. Jeg håber, det lykkes for politikerne denne gang, selv om dele af forslaget lyder lidt højtflyvende.«

--

København, mandag den 15. juni 2009 /ritzau/

K: Hashcaféer er hasard med udsatte 


Den konservative sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg kalder forsøg med hashcaféer for hasard med socialt udsatte.

Det er en overordentlig dårlig idé at åbne hashcaféer i København for at bekæmpe den kriminalitet, som salg af hash forårsager.
Den konservative sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg reagerer skarpt imod forslaget fra sin borgmesterkollega Mikkel Warming, som er åben over for hashcaféer, der sælger hash dyrket af det offentlige på udvalgte marker.

- Han spiller hasard med de socialt udsatte. Dem, der er ressourcesvage og flygter fra virkeligheden med rusmidler, har ikke meget at stå imod med, og de bliver lette ofre. Dem taber man. De stærke, der kan sidde og diskutere de seneste litteraturudgivelser i en hashrus, skal nok overleve. Men dem, han spiller hasard med, er dem, som socialborgmesteren burde værne om. Derfor er jeg lodret uenig, siger Mogens Lønborg.

Mikkel Warmings forslag kommer efter, at Socialforvaltningen i København har lavet en redegørelse om muligheden for legal brug af hash på særlige caféer. De Konservative stemte for, at redegørelsen skulle laves, men det ændrer intet for Lønborg.

- Jeg stemte for, at vi blev klogere, men der er ikke kommet noget frem, der har ændret mit synspunkt. Det havde jeg nok heller ikke forventet, siger Lønborg.

Dansk Folkeparti stejler også over forslaget.
- Det kan absolut frarådes. København bliver Europas centrum for narkohandel, og det er skruen uden ende på både det kriminelle og det sundhedsmæssige område, siger Finn Rudaizky fra DF.

/ritzau/

--

Lokalavisen Amager 9. juni 2009
  
Mette Frederiksen (S) har kritiseret, at sikrede institutioner ansætter tidligere kriminelle til at varetage sociale funktioner overfor institutionernes beboere, fordi hun mener, at de ansatte skal kunne fungere som rollemodeller for utilpassede unge. Derfor er det uforståeligt, at den socialdemokratiske overborgmester Ritt Bjerregaard har forsvaret, at Københavns Kommune har ansat et tidligere straffet medlem af Blekingegadebanden, skriver Finn Rudaizky (DF), medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

--

Vesterbro Bladet 3. juni 2009

Boldklubben frem måtte torsdag kaste håndklædet i ringen og melde sig konkurs.

Meddelelsen om Boldklubben FREM` s konkurs, er en trist sag og virkelig synd for den gamle hæderkronede fodboldklub.

FREM har imidlertid før vist sig, at man efter nedtur, kan rejse sig igen. Jeg har fuld tillid til, at den gode ånd og trofasthed fra medlemmerne, igen vil betyde, at FREM om ganske få år, atter er med i mindst 1. division.

Det er uhyre vigtigt, at den økonomiske nedtur, ikke kommer til at gå ud over FREM ´ s fantastiske ungdomsarbejde.

Det skal Københavns Kommune være meget opmærksom på. Jeg mener, at en evt. ekstra bevilling til FREM ´ s ungdomsarbejde bør diskuteres på Rådhuset.

Udover økonomisk støtte, er der brug for opbakning til ledelse og spillere. Vi medlemmer af FREM, har en forpligtigelse til dette.

Så, kære ledelse og venner i FREM, formuler nogle ' krav' -så må vi se, om vi kan leve op til forventningerne.

FREM er fortsat en central faktor i københavnsk fodbold -og klubånden vil vise sig, at være nøglen til at klubben igen kommer frem.

Finn Rudaizky ( DF) Medlem af Københavns Borgerrepræsentation.


--


Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest 3. juni 2009


Hvem gør noget?

Flere års ulovlig hashandel, hashrygning og ulovligt drikkeri omkring Kantorparken for Socialcenter Bispebjerg, gør nu og da området utrygt for ganske mange af områdets beboere, men flere af de drikkende og rygende personer, har tydeligvis behov for hjælp.

Jeg er bekendt med, at Socialcentret har medarbejdere i området, f.eks. støttekontaktpersoner, hjemmevejledere og boligrådgivere, men spørgsmålet er, om der ikke bør sættes langt kraftigere ind med det sociale arbejde. Spørgsmålet er også, om Politiet ikke i langt højere grad bør tage beboerklager om hashhandel mere seriøst. Jeg ved godt, at Politiet ikke kan afskaffe hashandelen, men det burde være muligt, at begrænse handelen af hash i området. Hvad gør Politiet egentlig ved dette ?

Dansk Folkeparti har nu rejst hele spørgsmålet omkring Kantorparken og efter at jeg som DF´s socialordfører har gjort opmærksom på problemerne igen, så vil der blive iværksat en mere målrettet opsøgende indsats overfor gruppen af misbrugere, der opholder sig i området. Det vil være fint, at få belyst problemstillingen omkring gruppen og afklare behovet for en forstærket social indsats overfor den enkelte borger, som er en del af gruppen. Det håber jeg hjælper den enkelte misbruger, men også samtidig reducerer antallet af klager i området.

Finn Rudaizky (DF), Medlem af BR, Socialordfører


--


City Avisen 3. juni 2009

Debat: Rollemodeller

TV-2 nyhederne pinselørdag kl.19, havde bl.a. folketingsmedlem Mette Frederiksen (S) til at kritisere seks sikrede institutioner, at de ansætter tidligere kriminelle med voldsdom og straffede til at varetage sociale funktioner over for institutionernes beboere.

Ud fra tesen om, at de unge bør have sociale ledere som rollemodel, sættes der berettiget tvivl om at have personer med en plettet straffeattest, til at fungere som rollemodel for utilpassede unge.

Hvis kritikken fra Mette Frederiksen, skulle være identisk med socialdemokraternes holdning til spørgsmålet, så kunne jeg godt tænke mig at få svar på, hvorfor den socialdemokratiske Overborgmester Ritt Bjerregaard, har forsvaret, at Københavns Kommune har ansat et tidligere straffet medlem af Blekingegade-banden. Skal Blekingegade-bandens ansatte da ikke fungere som rollemodel ?


Finn Rudaizky (DF), Medlem af Borgerrepræsentationen


--


Kgs Enghave Bladet 3. juni 2009


Klubånden i Frem længe leve


Boldklubben frem måtte torsdag kaste håndklædet i ringen og melde sig konkurs.
Meddelelsen om Boldklubben FREM's konkurs, er en trist sag og virkelig synd for den gamle hæderkronede fodboldklub.

FREM har imidlertid før vist sig, at man efter nedtur, kan rejse sig igen. Jeg har fuld tillid til, at den gode ånd og trofasthed fra medlemmerne, igen vil betyde, at FREM om ganske få år, atter er med i mindst 1. division.

Det er uhyre vigtigt, at den økonomiske nedtur, ikke kommer til at gå ud over FREM´s fantastiske ungdomsarbejde.

Det skal Københavns Kommune være meget opmærksom på. Jeg mener, at en evt. ekstra bevilling til FREM's ungdomsarbejde bør diskuteres på Rådhuset.


Udover økonomisk støtte, er der brug for opbakning til ledelse og spillere. Vi medlemmer af FREM, har en forpligtigelse til dette.

Så, kære ledelse og venner i FREM, formuler nogle 'krav' - så må vi se, om vi kan leve op til forventningerne.

FREM er fortsat en central faktor i københavnsk fodbold - og klubånden vil vise sig at være nøglen til, at klubben igen kommer frem.


Finn Rudaizky (DF) Medlem af Københavns Borgerrepræsentation


--


Valby Bladet 3. juni 2009
 
Debat: Klubånden i Frem længe leve

Boldklubben frem måtte torsdag kaste håndklædet i ringen og melde sig konkurs.
Meddelelsen om Boldklubben FREM's konkurs, er en trist sag og virkelig synd for den gamle hæderkronede fodboldklub.
FREM har imidlertid før vist sig, at man efter nedtur, kan rejse sig igen. Jeg har fuld tillid til, at den gode ånd og trofasthed fra medlemmerne, igen vil betyde, at FREM om ganske få år, atter er med i mindst 1. division.


Det er uhyre vigtigt, at den økonomiske nedtur, ikke kommer til at gå ud over FREM´s fantastiske ungdomsarbejde.
Det skal Københavns Kommune være meget opmærksom på. Jeg mener, at en evt. ekstra bevilling til FREM's ungdomsarbejde bør diskuteres på Rådhuset.

Udover økonomisk støtte, er der brug for opbakning til ledelse og spillere. Vi medlemmer af FREM, har en forpligtigelse til dette.


Så, kære ledelse og venner i FREM, formuler nogle 'krav' - så må vi se, om vi kan leve op til forventningerne.
FREM er fortsat en central faktor i københavnsk fodbold - og klubånden vil vise sig at være nøglen til, at klubben igen kommer frem.


Finn Rudaizky (DF) Medlem af Københavns Borgerrepræsentation

--

Klik HER for at læse indlæg i Lokalavisen Amager den 2. juni 2009 og fejlslået integration.

--

Ekstra Bladet 31.  maj  2009 
  
Dalai Lama skal være æresborger i København.
 
Det vil Dansk Folkepartis medlem af Borgerrepræsentationen i København , Finn Rudaizky , i hvert fald foreslå på næste BR-møde.
- Jeg synes, vi skal anerkende, at vi har en mand, der kæmper mod det store Kina. Han er ikke demokratisk valgt, men det har han jo heller ikke mulighed for.
For så var han blevet valgt, siger Rudaizky, der betegner Dalai Lama som demokratisk forkæmper for sit eget land.
- Dalai Lama adskiller sig fra andre frihedskæmpere, fordi han bruger fredelige midler. Che Guevara kunne eksempelvis ikke blive æresborger.
Der er for meget blod på hænderne, siger Finn Rudaizky .

--

Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest 27. maj 2009

Mikkel Warming ude med skovlen

Finn Rudaizky føler sig uretfærdigt angrebet af socialborgmesteren:

I Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest, 20. maj angriber socialborgmester Mikkel Warming (EL) med en ganske udokumenteret påstand om: "Også Dansk Folkepartis Finn Rudaizky er ude med riven over en besparelse, han selv har været med til at skabe forudsætningerne for".

Det er en typisk debat-form fra Warmings side. Han er ikke alene ude med riven men med hele skovlen, og læserne kan så undre sig over, hvad det mon egentlig drejer sig om. Jeg gætter på, at det er min tidligere oplysning om, at Mikkel Warming og Enhedslisten, har stemt for, at 700.000 kr. fjernes fra det friviliige, sociale arbejde i hovedstaden. Derved mister væresteder, handicappede og psykisk syge vigtige penge til manglende aktiviteter. "Forudsætninger for" besparelsen er udelukkende Mikkel Warming og hans socialforvaltnings enorme rod og overskridelse af budgetterne og ikke Dansk Folkeparti og mig. Jeg stemte for 700.000 kr. til det frivillige arbejde, Mikkel Warming stemte imod. Det er fakta og alt andet er usand bortforklaring.

 

Finn Rudaizky, MB, Socialordfører i Dansk Folkeparti

--

Ekstra Bladet 26.  maj  2009
   
I øvrigt mener jeg, at Fathi El-Abed hader Israel, hvilket afspejles i hans arbejde for den jødiske stats udslettelse som formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. Men det er åbenbart ingen hindring for at blive SF-kandidat til Europa-Parlamenet.

Finn Rudaizky
Overgaden neden Vandet 29
Kbh. K

--

Kristeligt Dagblad 25. maj 2009


Styrk ældreplejen


Det er rystende, at hver tredje svage ældre i København fortsat kan opleve at få besøg af op til 20 forskellige medarbejdere på kun fire uger. Det er helt uacceptabelt, at ældre mennesker skal lukke så mange personer ind i deres hjem. Det gør dem utrygge og kan kun bidrage til at forringe plejen.

Jeg er klar over, at det er et område med meget sygefravær, men så handler det fra kommunens side om at skabe så meget trivsel, at sygefraværet formindskes. Nu siges der fra kommunens side, at der fra de ældres side ikke kommer synderlig mange klager over forholdene. Men vi ved jo, at de svage ældre, som har brug for hjemmehjælp, ofte ikke har ressourcer til at klage.

Vi må politisk desværre igen sætte fokus på den københavnske hjemmepleje. Vi har heldigvis utrolig mange dygtige og flittige hjemmehjælpere, men jeg har i familien fået erfaring for, at de mange vikarer og vikarer for vikarer desværre ikke altid kontrollerer de anvisninger, som medarbejdere tidligere på dagen har efterladt til den næste hjemmehjælper.

Det medfører fejl og nogle gange fejlmedicinering. Det skal der rettes op på. Vi skal give vore ældre medborgere en værdig behandling. Dansk Folkeparti vil nu sætte yderligere fokus på problemet i København.


FINN RUDAIZKY medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti

--

Ekstra Bladet 24. maj 2009
 
Ikke et hak bedre
 
Ved folketingsvalget i 2007 var det langt overvejende borgerlige valgplakater, der blev klippet ned, overmalet med graffiti eller forsynet med et ildevarslende skud rød maling i panden. Mønsteret synes at gentage sig ved det kommende Europa-Parlamentsvalg, for allerede nu er flere af Morten Messerschmidts (DF) valgplakater blevet overmalet med hagekors. Desuden har Danmarks Socialdemokratiske Ungdom lanceret en valgplakat, hvor Messerschmidt fremstilles som en 'højreorienteret galning' med skrårem og lange støvler, Jens Rohde (V) som 'storkapitalens lakaj' og Bendt Bendtsen (K) som 'skydegal jæger'. Rød blok anklager hyppigt VKO for en hård debattone, mangel på stuerenhed samt et forkvaklet menneskesyn. De er ikke et hak bedre selv.

Finn Rudaizky
Overgaden Neden Vandet 29
Kbh. K

--

Fyens Stiftstidende 21. maj 2009


Vis lidt respekt, Halvorsen


I vort dejlige demokratiske samfund er det selvfølgelig legitimt med forskellige meninger.

Carsten Halvorsen fra Assens, som betegner sig selv som tilhørende " det tavse flertal" trods sine mange læserbreve, er vildt begejstret for hospitalansattes muslimske hovedbeklædning.

Rachel Adelberg Johansen er imod, da hun ikke kan godtage denne form for tilsløring, som i mange islamiske lande er udtryk for kvindeundertrykkelse. Men hvad er egentlig årsagen til, at Carsten Halvorsen ikke kan acceptere, at der er andre synspunkter end hans egne? Vi andre lytter jo også til ham.

Hvorfor skal han blive ved med at svine sin debat-modpart til med diskriminations-lignende skældsord som " jødiske kællinger" og andre ulækre og usande postulater.

Halvorsen mener også, at Adelberg Johansen har en " rabiat og udemokratisk samfundsopfattelse".

Efter at have fulgt debatten har jeg imidlertid fået den klare opfattelse, at hvis der er nogen, som viser mangel på respekt for demokrati og ytringsfrihed, så er det den Carsten Halvorsen, som destruktivt nedvurderer andres holdninger, og som trækker en ellers seriøs debat helt ned i rendestenen.


FinnRudaizky Overgaden neden Vandet 29, København K.

--

Information 20. maj 2009

 

Folkeafstemning


Ved det kommende valg til Europa-Parlamentet har vælgerne for første gang chancen for at vise deres mening om, at Danmark tiltræder den nye EU-traktat uden folkeafstemning.

Finn Rudaizky , medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Dansk Folkeparti

--

Amager Bladet 19. maj 2009

Katastrofe hvis idrætshallen på Kløvermarken må lukke


KLØVERMARKEN: København mangler tennishaller. Det er derfor glædeligt, at Københavns borgerrepræsentation netop har bevilget to millioner kroner i tilskud til B 93s tennishal. Det er en økonomisk katastrofe for Kløvermarkens Tennis Klub (KTK) med forestående anslået millionunderskud på idrætshallen til tennis- og squash. Det vil også være en katastrofe for Amagers mange brugere af tennishallen, hvis hallen lukkes.
 

Kløvermarkens Tennis Klub har skaffet langt de fleste anlægsmidler selv, så Københavns Kommune er sluppet 'billigt' til denne hal. Badmintonklubben B 37 var i en lignende situation for nogle år siden, og heldigvis var der et idrætsivrigt flertal på rådhuset, som hjalp B 37 gennem den situation. Når Dansk Folkepartis kandidater til kommunalvalget i København mødes sidst i maj, vil jeg derfor foreslå, at DF i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2010 også indrager at hjælpe Kløvermarkens Tennis Klub, så klubben og de mange medlemmer kan "komme igennem krisen".

 

Finn Rudaizky , BR-medlem, DF

--

Ekstra Bladet 19. maj 2009

hvis du ikke ved, hvor du vil sætte krydset ved det kommende valg til Europa-parlamentet, så tænk på, hvad du synes om den nye EU-traktat -for traktaten får du ikke lov til at stemme om. 


Finn Rudaizky 

Overgaden neden Vandet 29 

Kbh. K 
 
--

B.T. 14. maj 2009

Finn Rudaizky København


Unge autonome har fået blod på tanden, efter at de autonome fra Ungdomshuset på Jagtvej, efter vold og hærværk, blev belønnet med et nyt ungdomshus.
 

Den given-efter strategi er helt forfejlet og Socialdemokraterne og SFs rene overgivelse til de autonome i hovedstaden, giver nu sit første bagslag.

--

Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest 13. maj 2009

Urimelige vilkår BR-medlem efterlyser bedre forhold for forældre til udviklingshæmmede børn:


Forældre i København til hjemmeboende, unge udviklingshæmmede, over 18 år, har rent faktisk ingen mulighed for at opretholde en normal tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skyldes, at Københavns kommune ikke har tilstrækkeligt med tilbud til denne kategori af udviklingshæmmede. Kommunens dagtilbud er i praksis beregnet for udviklingshæmmede, der er flyttet hjemmefra.

Men, rigtig mange unge udviklingshæmmede bor fortsat hjemme. Det skyldes, at der er stor mangel på boliger og ventelisten i København er i dag på 150 personer. Derudover er mange unge udviklingshæmmede, endnu ikke klar til at flytte hjemmefra som 20-årige. Der vil derfor altid være en stor gruppe udviklingshæmmede unge, der bor hjemme, selv om de går i dagtilbud. Typisk vil den udviklingshæmmede være tilknyttet et dagtilbud og når dagtilbuddet/skolen er færdig om eftermiddagen, vil man derefter benytte sig af en special fritids- og ungdomsklub.
 

Dagtilbuddenes åbningstider er typisk fra kl. 9.30 til 15.00 og fredage lukkes ofte kl.13.00. Forældrenes egen arbejdsdag begrænses således, til 5 timer om dagen, udelukkende på grund af de forbrugerfjendske åbningstider og lukkedagene udgør forøvrigt 3 - 4 uger, fordelt over hele året. For at fjerne en sådan urimelighed, har Dansk Folkeparti i Københavns socialudvalg foreslået, at ændre dagtilbuddenes åbningstider, således, at der etableres åbningstider om morgenen og om eftermiddagen for unge udviklingshæmmede, som bor hjemme. Desuden skal de mange lukkedage afskaffes eller der skal gives mulighed for de hjemmeboende unge, til at møde frem til et kvalificeret tilbud. Herved kan forældre til et udviklingshæmmet barn have deres egen normale arbejdsdag og en 37 timers arbejdsuge. Husk, at der er tale om unge udviklingshæmmede, som ikke kan være alene hjemme. Det er faktisk tankevækkende, at kommunen aldrig ville byde sådanne dårlige forhold til forældre med pasningskrævende børn u d e n særlige behov. Det er derfor rimeligt og efter min mening, ganske indlysende, at vi hurtigt skal finde en anstændig løsning, så familier til udviklingshæmmede, hjemmeboende unge kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, når de unge er færdige med skolen.

 

Finn Rudaizky

 

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Dansk Folkeparti

--

Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest 13. maj 2009


Det er rent "tyveri"
BR-medlem synes, at frivilligt arbejde i byen mangler penge:

Enhedslistens socialborgmester i København, Mikkel Warming, og socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen, har gjort sig skyldig i "tyveri" af penge fra det frivillige sociale arbejde i hovedstaden, som fortsat mangler midler til mange gode projekter, bl.a. væresteder, handicappede, hjemløse og psykisk syge.

700.000 kr. blev "stjålet" ved højlys dag på et socialudvalgsmøde. Pengene var oprindelig øremærket og bevilget til frivillige sociale formål. Mange ansøgere, som ikke havde fået bevilget tilstrækkeligt med penge, kunne have nydt godt af lidt ekstra midler. Men socialborgmesterens rod og kraftige overskridelse af andre budgetter, fik et flertal til at indrage pengene til borgmesterens budget-huller og det gik konkret ud over arbejdet i Thora-Centret, som arbejder med incestofre. De frivillige organisationer har protesteret over indragelsen af pengene.

Enhedslisten og socialdemokraterne har i praksis vist deres store "sociale hjerte", ved at fjerne penge fra de svageste borgere. Dansk Folkeparti giver ikke op. Vi vil sammen med andre partier forsøge, at få de "stjålne" penge tilbage til de virkelig ejere, vore svageste medborgere i København.

 

Finn Rudaizky (DF), Medlem af BR

--

Klik HER for at læse mit indlæg i Lokalavisen Amager den 12. maj 2009 om Overborgmester kandidat Frank Jensens manglende engagement 

--

Amager Bladet 12. maj 2009


Vi bør tage hensyn til de syge beboere


Leder af nærpolitiet på Station Amager og centerchef for Sundbygård er enige i, at de har "et fornuftigt samarbejde".

Det er rigtig fint, at de kommunikerer godt sammen, men det er bestemt ikke godt, at der er forskellige meldinger omkring politiets indsats på Sundbygård. Det er hverken godt for de psykisk syge misbrugere, der handler med stoffer på Sundbygård, eller for de lovlydige psykisk syge på Sundbygård, at politiet i den grad har underprioriteret besøg på Sundbygård.


Til Politiken den 23. marts 2009 citeres Sundbygård for en oplysning om, at politiet "kun kommer, såfremt der ikke er andre akutte opgaver". Noget kunne tyde på, at det er den rigtige version for ud af 17 anmodninger om politi-ønske, kom politiet kun 7 gange til Sundbygård. Centerchefen for Sundbygård udtaler, at man har forståelse for politiets "ressourcemæssige problemer", men jeg synes bestemt ikke, at problemet skal lande der. Vi skal slå hårdt ned på ulovlig stofhandel på Sundbygård - og det er ubetinget politiets pligt til at medvirke til dette i langt højere grad end hidtil.


Vi har et stort hensyn til de syge beboere, som ikke ønsker at blive involveret i ulovlig handel på deres hjem på bostedet. Og det er Københavns Kommunes ansvar at sikre, at forholdene er i orden, herunder at sikre en begrænsning af sindslidendes misbrug af stoffer og alkohol samt handel på bostedet. Jeg har modtaget adskillige breve fra pårørende på Sundbygård om disse uheldige forhold, og jeg synes, at både den politiske ledelse i København, politiet og andre igen skulle se helt fordomsfrit på problemerne.


Vi har ikke brug for kø ved håndvasken, men skal skabes værdige forhold helst uden misbrug og kriminalitet for vore syge medborgere på Sundbygård og andre bosteder. Landsforeningen Sind har også ved flere lejligheder gjort opmærksom
på de problemer, som desværre ikke bliver løst. Og politiets øgede samspil skal selvfølgelig koordineres med en øget kommunal social indsats over for beboerne på bostederne, således at deres misbrug nedbringes.


Dansk Folkeparti vil følge udviklingen meget tæt og tage de nødvendige politiske initiativer, såfremt der ikke sker en mærkbar fremgang på alle områder .


Finn Rudaizky , Dansk Folkeparti, socialordfører, MB

--

Politiken 9. maj 2009


TYVERI VED HØJLYS DAG


Finn Rudaizky , BR (DF), socialordfører:

Enhedslistens socialborgmester i København, Mikkel Warming, og Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen har gjort sig skyldige i ' tyveri' af penge fra det frivillige sociale arbejde i hovedstaden, som fortsat mangler midler.

700.000 kroner blev ' stjålet' ved højlys dag på et socialudvalgsmøde.

Pengene var oprindelig øremærket og bevilget til frivillige sociale formål.

Mange ansøgere, som ikke havde fået bevilget tilstrækkeligt med penge, kunne have nydt godt af lidt ekstra midler.

Men socialborgmesterens rod og kraftige overskridelse af andre budgetter fik et flertal til at inddrage pengene til borgmesterens budgethuller, og det gik konkret ud over arbejdet i Thora-Centret, som arbejder med incestofre. Enhedslisten og Socialdemokraterne har i praksis vist deres store ' sociale hjerte' ved at fjerne penge fra de svageste borgere.

--

City Avisen 6. maj 2009

Rudaizky vil i regionen


CHRISTIANSHAVN: Som den eneste fra City og Christianshavn hos Dansk Folkeparti, stiller medlem af Københavns Borgerrepræsentation, christianshavneren Finn Rudaizky , også op til det kommende valg til Region Hovedstaden. På et opstillingsmøde 25. april fik Finn Rudaizky en placering som nr. 5 på Dansk Folkepartis liste.

--

Valby Bladet & Kgs. Enghave Bladet 6. maj 2009


Debat: Integrationsmystik


Fire år efter bevillinger til 114 integrationsprojekter, er det fortsat et mysterium, hvad pengene egentlig er gået til.

Da Overborgmester Ritt Bjerregaard (S), for snart fire år siden, foreslog, at der i København skulle oprettes en post som Integrationsborgmester, skete det bl.a. med den begrundelse, at ingen vidste, hvad man egentlig fik ud af mere end 50 millioner kroner årligt til forskellige integrationsprojekter.

Nu skulle man have styr på tingene. Fire år efter er bevillinger til 114 integrationsprojekter fortsat et mysterium, om hvad pengene egentlig er gået til.

"Det skal der gøres noget ved", sagde Integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) forleden til Danske Kommuner. Hvad er egentlig årsagen til, at Jakob Hougaard ikke endnu har fået styr på det enorme spild-pengeforbrug, som han fik til opgave at løse for "kun" fire år siden ?

 

Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti, Socialordfører

--

Klik HER for at læse artikel fra Berlingske Tidende den 3. maj 2009 om ældreplejen i København

Klik HER for at læse artikel fra Amager Bladet den 5. maj 2009, om politites passivitet ved psykiatriske henvendelser

Klik HER for at læse mit læserbrev om Idrætshal på Holmen i Christianshavneren for maj 2009

Klik HER for at læse mit indlæg i Lokalavisen Amager om kvaliteten af Overborgmestervalget

--

Kristeligt Dagblad 24. april 2009

Debat: Antisemitisme i Danmark. Muslimske ledere må tage ansvar


Af Af FinnRudaizky


I Kristeligt Dagblads nyhedsanalyse den 18. april om forholdet mellem jøder og muslimer i Danmark udtrykkes der skepsis over, at Dansk Folkepartis Søren Espersen ofte refererer antisemitisme, som han hører om i Mosaisk Troessamfund. Som medlem af Mosaisk Troessamfund og tidligere formand er jeg imidlertid meget glad for, at samme Søren Espersen tog initiativ til debat i Folketinget om stigende antisemitisme i visse muslimske miljøer og noterer, at hele Folketinget, bortset fra Enhedslisten, den 21. april fordømmer på det kraftigste den stigende antisemitisme. I samme såkaldte nyhedsanalyse er Kristeligt Dagblads journalist (dog uden at tale med mig) nået frem til, at en konflikt i Mosaisk Troessamfund for snart 30 år siden var baggrunden for, at jeg var imod Troessamfundets samarbejde med Muslimernes Fællesråd.

Der bringes dog ingen dokumentation for den absurde påstand. For 40-50 år siden var der rent faktisk et fortrinligt praktisk samarbejde mellem muslimer og jøder i København. Der var ingen skandaler og ingen antisemitisme blandt muslimerne i Danmark. Desværre ændrede det hele totalt karakter, især efter visse muslimsk-fundamentalistiske gruppers ankomst til Danmark. Få måneder efter, at mindst 20 jødiske borgere i 2009 er blevet angrebet med racistiske og antisemitiske våben af herboende muslimer, beslutter Mosaisk Troessamfund sig imidlertid til at gå i fælles kampagne med Muslimernes Fællesråd under sloganet Mod islamofobi og mod antisemitisme. Jeg havde hellere set, at Mosaisk Troessamfund havde brugt energien på at få Muslimernes Fællesråd til at indse, at det også var deres ansvar at gøre noget konkret for at bremse de unge muslimers antisemitiske handlinger.


Før der iværksættes fælles kampagner, bør kritikken rettes mod de grupper af muslimske borgere, som oppisker til had mod jøderne, og som slet ikke ønsker at blive en del af det danske fællesskab, på samme måde som jøder i Danmark i mere end 400 år har praktiseret det. Bag Muslimernes Fællesråd gemmer der sig foreninger og fremtrædende imamer, som intet har gjort for at nedtone de unge muslimers antisemitiske og hadefulde Israel-retorik. Et eksempel fra den pro-israelske demonstration på Rådhuspladsen i København var, at cirka 100 personer i organisationer under Muslimernes Fællesråd ikke alene bragte nazi-hilsen, men også råbte de islamiske smædeord Haybar, haybar ya yehud. Det er råb med en direkte reference tilbage til det 6. århundrede, hvor Muhammed gjorde det af med mindst en jødisk stamme. Kan det virkelig være rigtigt, at det velrenommerede og velintegrerede Mosaiske Troessamfund skal samarbejde med sådanne personer og organisationer? Jeg mener nej, det samme som et meget stort antal af Troessamfundets medlemmer gør. Desuden synes jeg, at man også må forholde sig til det faktum, at Muslimernes Fællesråd har en udenrigstalsmand, imam Abdul Wahid Pedersen, som ikke vil tage afstand fra sharia-dødsstraffen stening, og at paralleliseringen mellem antisemitisme og islamofobi intet hold har i virkeligheden.


Islamofobi-begrebet er opfundet for at lukke munden på islam-kritikere. Antisemitisme er had til et helt folk og ikke en kritik af jødedommen. Desuden kommer praktisk talt alle angreb på jøder i Danmark fra muslimer. Derfor skal Muslimernes Fællesråd rydde op i egne rækker og tage afstand fra jødehadske udsagn. Indtil det sker, bør der ikke være noget samarbejde. Mosaisk Troessamfunds samarbejde med Muslimernes Fællesråd er utilstedeligt. Opgaven må være at finde relevante og oprigtige samarbejdspartnere, såfremt der er behov for et samarbejde. Finn Rudaizky er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for DF og forhenværende formand for Mosaisk Troessamfund.


--

Jyllands-Posten 22. april 2009
 

Det er et alvorligt problem for Københavns Borgerrepræsentation (BR), at hovedstadens socialborgmester Mikkel Warming (EL) slet ikke har forstået BR's klare besked til Warming 28/8 2008, da et flertal udtrykte stor utilfredshed med Warmings håndtering af ytringsfrihed, eller rettere manglen på ytringsfrihed, for offentligt ansatte i Warmings socialforvaltning.

Grov knægtelse af ytringsfrihed var socialborgmesteren "uvidende om", men ganske enig i.


Sådan.
 

Medarbejderne blev opfordret til at komme med forbedringsforslag til integration, men der kom forslag, som ikke passede ind i Enhedslistens politik.

Derfor blev en ansat, Nicolai Sennels, reelt presset ud af sit job i Warmings forvaltning. Det betragter jeg som Berufsverbotlignende handling.

I JP 9/4 sendes Warmings partifælle, Rikke Lauritzen på banen med en strøm af usandheder.


Der er ikke "kørt sag mod Warming", det er ligeledes usandt, at jeg ikke har taget "Berufsverbot"-sagen op på et udvalgsmøde.

Nu må Warming og Enhedslistens standses.

Dansk Folkeparti vil derfor tage initiativ til, at de partier i BR, som rent faktisk respekterer ytringsfrihed for offentligt ansatte, finder en passende form for det signal, som er vigtigt for København, at alle naturligvis skal have fuld ytringsfrihed.


Jeg bliver beskyldt for, at mine udtalelser i JP 5/4 er "meget tæt på injurier".

Det er en så kønsløs og lidt konkret anklage, at det vel nærmest kan sammenlignes med at påstå, at pigen er kun en lille smule gravid.


Finn Rudaizky medlem af Københavns Borgerrepræsentation (DF).

--

B.T. 22. april 2009

Debat: Bliv væk


Durban3


Af Finn Rudaizky København

Danmark og EU skal selvfølgelig holde sig helt væk fra Durban konferencen. Vi skal dermed signalere, at vi aldrig vil acceptere begrænsning af ytringsfrihed, heller ikke af religioner.

Forslaget om den særlig type form for kritik af staten Israel er på det nærmeste racistisk og modbydelig

--

Berlingske Tidende 5. april 2009 og City Avisen 06.04.2009 


Debat: Rød af navn, ikke af gavn


Rod i forvaltningen rammer incestofre


Rod i den københavnske socialborgmester Mikkel Warmings (EL) forvaltning, betyder nu, at Danmarks største behandlingstilbud for incestofre, Thora Center i København, ikke får de årlige 100.000 kr. i tilskud, så at seksuelt misbrugte kan hjælpes i fuldt omfang. Kun Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Dansk Folkeparti, stemte på socialudvalgets møde 1. april for, at der skulle bevilges penge til det vigtige arbejde, mens socialdemokraterne og Enhedslistens stemmer blev brugt til at afgøre, at Thora Centret ingen penge skal have. Fagligt og reelt er det en skandale og skandalen bliver absolut ikke mindre af, at der fra kommunens side, er kludret med ansøgningen fra Thora Center.
 

Det sande ansigt, af socialdemokraternes og Enhedslistens sociale profil og manglende ansvarlighed, er igen demonstreret.
Dansk Folkeparti vil arbejde for, at flertalsbeslutningen ændres.


Finn Rudaizky (DF) Medlem af Borgerrepræsentationen, socialordfører

-- 

Jyllands-Posten 05.04.2009


Af FinnRudaizky, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (DF), socialordfører

Er ytringsfriheden kun for dem, der siger det rigtige?

Som den eneste politiker i Københavns Borgerrepræsentation har jeg haft såkaldt udvidet sagsindsigt i personalesagen om Københavns socialborgmester, Mikkel Warmings (EL) skandaløse og berufsverbot-lignende ageren i forhold til den tidligere ansatte psykolog Nicolai Sennels i Socialforvaltningen.
Da jeg er pålagt tavshedspligt om ansattes personaleforhold, kan jeg ikke røbe detaljer.

Men jeg kan godt plyse, at mine betænkeligheder vedr. socialborgmesterens knægtelse af en offentligt ansats ytringsfrihed ikke blev mindre efter at have gennemlæst sagen. Tværtimod.

Derfor tog jeg initiativ til, at Borgerrepræsentationen 28/8 2008 behandlede spørgsmålet.

Det gav ingen afklaring, kun en masse kritik af socialborgmesteren.

Sagen er, at Mikkel Warming gav en offentligt ansat mundkurv på for at have en selvstændig holdning, som Enhedslisten og Warming ikke er enige i.


Alle, undtagen en

Opfordringen forinden den famøse integrationskonkurrence til, at alle medarbejdere skulle komme og sige deres mening, gjaldt tilsyneladende ikke Nicolai Sennels.

Samtidig med, at Enhedslisten i Folketinget kæmper for "offentligt ansattes ytringsfrihed", sker der i praksis en alvorlig begrænsning af en offentligt ansats ytringsfrihed i enhedsliste-borgmesterens regi.

Det var samme Mikkel Warming, som i Borgerrepræsentationen i juni 2003 stillede forslag om, at kommunen respekterede offentligt ansattes ytringsfrihed.


Hvor utroværdigt kan man opføre sig i politik?


--

Lokalavisen Amager (resumé) 31.  marts  2009

Takker nej til lønforhøjelse
 

Et flertal i Folketinget mener, at kommunalpolitikere skal have mere i lønningsposen. Efter min mening er det slet ikke flere penge, der er brug for, men derimod en holdningsændring hos såvel politikere som embedsmænd," siger Christianshavner Finn Rudaizky (DF). "I København er det helt galt med respekt for fritidspolitikeren, der også har et civilt arbejde. Mødetidspunkterne er et reelt problem for demokratiet." Rudaizky vil hellere have tid end penge. Blandt andet synes han, at kommunalpolitikerne skal overlagde arbejde med tekniske løsningsforslag til forvaltningerne , og bruge mere tid på politik. 

--

terbro Avis 1. april 2009
 
Socialdemokratisk magtarrogance


Det er et underligt skuespil københavnerne i disse dage er vidner til. Efter den nuværende overborgmester, Ritt Bjerregaard, har meddelt, at hun indstiller sin lange karriere som levebrødspolitiker, har socialdemokraterne i hvert fald i deres egen selvforståelse, allerede inden vælgerne har afgivet deres stemme til kommunevalget, valgt hendes afløser. Også denne gang trækker socialdemokraterne en hvid kanin op af hatten, nemlig den detroniserede formandskandidat, Frank Jensen.

Frank Jensen, der startede sin politiske karriere som bingovært i Ålborg, er kendt for sin tætte tilknytning til det dejlige Nordjylland.

Det er derfor påfaldende, at socialdemokraterne nu for anden gang i træk hiver en provinsbo til København for at lede en by, som han slet ikke kender i dybden.

Jeg har såmænd ikke noget at udsætte på Frank Jensen, der sikkert ville være en glimrende borgmesterkandidat i sin hjemby, Ålborg, men jeg er ærligt talt skeptisk over, at han nu stiller op til overborgmesterposten i København, blot fordi Helle Thorning Schmidt har været på knæ for at overtale ham.

I min optik stiller man op til et kommunevalg ud af kærligheden til den by, man kender og er tæt knyttet til gennem mange år og ikke fordi, ens parti er ræd for at miste en prestigefyldt politisk toppost.

Opstillingen af Frank Jensen er derfor desværre i høj grad udtryk for klassisk socialdemokratisk magtarrogance, når den er værst.

Københavnernes ve og vel fylder heller ikke noget i den kyniske socialdemokratiske overborgmesterkalkule, men mon ikke vælgerne denne gang er mere påpasselige med at vælge en udenbys politiker, som er kommanderet til at stillet op af en desperat partiformand?


Finn Rudaizky (DF), Medlem af Borgerrepræsentationen

--


City Avisen 01.04.2009

Magtarrogance fra S


Medlem af Borgerrepræsentationen skriver om Socialdemokraternes nye frontfigur:

Det er et underligt skuespil københavnerne i disse dage er vidner til. Efter den nuværende overborgmester, Ritt Bjerregaard, har meddelt, at hun indstiller sin lange karriere som levebrødspolitiker, har socialdemokraterne i hvert fald i deres egen selvforståelse, allerede inden vælgerne har afgivet deres stemme til kommunevalget, valgt hendes afløser. Også denne gang trækker socialdemokraterne en hvid kanin op af hatten, nemlig den detroniserede formandskandidat, Frank Jensen.

Frank Jensen, der startede sin politiske karriere som bingovært i Ålborg, er kendt for sin tætte tilknytning til det dejlige Nordjylland. Det er derfor påfaldende, at socialdemokraterne nu for anden gang i træk hiver en provinsbo til København for at lede en by, som han slet ikke kender i dybden.

Jeg har såmænd ikke noget at udsætte på Frank Jensen, der sikkert ville være en glimrende borgmesterkandidat i sin hjemby, Ålborg, men jeg er ærligt talt skeptisk over, at han nu stiller op til overborgmesterposten i København, blot fordi Helle Thorning Schmidt har været på knæ for at overtale ham. I min optik stiller man op til et kommunevalg ud af kærligheden til den by, man kender og er tæt knyttet til gennem mange år, og ikke fordi, at ens parti er ræd for at miste en prestigefyldt politisk toppost.

Opstillingen af Frank Jensen er derfor desværre i høj grad udtryk for klassisk socialdemokratisk magtarrogance, når den er værst. Mon ikke vælgerne denne gang er mere påpasselige med at vælge en udenbys politiker, som er kommanderet til at stillet op af en desperat partiformand?

Finn Rudaizky (DF), Medl. af Borgerrepræsentationen




--

Berlingske Tidende 26.  marts  2009
  
Debat: Fri os for professionelle politikere
    
Et flertal i Folketinget mener, at kommunalpolitikere skal have mere i løn. Det begrundes især med »problemer med at skaffe nye politiske kandidater fra et bredt udsnit af befolkningen«. Efter min mening, er det ikke flere penge, der er brug for, men derimod en holdningsændring hos såvel politikere som embedsmænd, især i de større kommuner. I København , som er en af de få kommuner, der »nægter« at overholde den uskrevne regel om, at udvalgsmøder skal afholdes uden for normal arbejdstid, er det helt galt med respekt for fritidspolitikeren, der også har et civilt arbejde.
Mødetidspunkterne er et reelt problem for demokratiet, for hvordan vil det være muligt, at Borgerrepræsentationen i København i højere grad kommer til at afspejle befolkningens køns-, alders-og erhvervssammensætning, når man ikke tager mindretalshensyn og slet ikke forstår, at man »bestemmer«, at en folkevalgt, som er ansat i det private erhvervsliv, løber ind i unødvendige problemer på sin arbejdsplads, på grund af for meget fravær. Fravær fra arbejdet har ikke kun med penge at gøre. »Det er ikke fordi, vi skal have et fedt ben i, men der er rigtig meget arbejde«. Og »borgerne har krav på, at politik føres på et professionelt niveau«, for »det handler simpelthen om kvalitet i det politiske lederskab«, mener medlemmer af Borgerrepræsentationen .
Derfor vil de have en klækkelig lønforhøjelse. Hvis lønforhøjelsen vedtages i Folketinget, vil det betyde, at der etableres en ekslusiv-rådhus-eliteklub af politikere, som det meste af dagen kan sidde på Rådhuset og træffe vigtige beslutninger, mens andre nødvendigvis må passe deres civile arbejde. Vi vil få en elite af strømlinede politikere. Og hvad menes der med »kvalificeret« og »professionelt«. Er det ikke længere nok, at vælgerne mener, at den kandidat, som de har stemt på ved kommunalvalget, er kvalificeret til at repræsentere dem? Er det ikke længere nok, at de valgte er sig selv og udtrykker egne holdninger efter sund fornuft og overbevisning? Skal vi blive så »professionelle«, at kun politikere med uddannelse, viden og dygtig formuleringsevne, kan få lov til dialog med borgerne. Skal der ikke længere være respekt omkring den kommunalpolitiker, der udtrykker sine holdninger, uden at der er topkarakter for den kunstneriske udførelse. Fri os derfor for »professionelle« lokalpolitikere. Det vil betyde dødsstødet for fritidspolitikeren og en yderligere konsekvens vil være, at de mange selvstændigt tænkende fritidspolitikere langsomt vil blive erstattet af et stigende antal marionetpolitikere.
Derved svækkes såvel det lokale demokrati som den repræsentative indflydelse.
Den nuværende kontakt til arbejdspladser og borgerne skal styrkes og ikke afvikles. Og så skal visse fritidspolitikere holde op med at klynke om højere løn og manglende tid. Travlheden skyldes nemlig også, at politikeren mange gange bruger unødvendig tid på tekniske løsningsforslag.
Det er noget som forvaltningerne er meget dygtigere til og derved får fritidspolitikeren også mere tid til politik. Det er rent faktisk det, som vælgerne har valgt os til.

Af Finn Rudaizky, Borgerrepræsentant, DF

 
--

 
Østerbro Avis 25.  marts  2009
  
Hvad har hun egentlig gjort?
 
Efter mange luftige valgløfter og fiaskoen for overborgmester Ritt Bjerregaard (S) med kun bygning af 12 af de 5000 lovede, billige boliger i denne valgperiode, opruster Ritt nu til "klassekamp" i København . Med renlivede socialistiske forslag, som langt overgår, hvad vi normalt ser fra Enhedslisten, skal borgerne, hvis det står til Ritt, opdeles i fattige og rige.
Værst er det, at det solidariske fælleskab, som hendes forgænger Jens Kramer Mikkelsen var garant for, nu skal nedbrydes med nye valgløfter, som man mindst skal være fanatisk, beton-socialdemokrat for at tro på. Det, som foregår under Ritt, slår alle rekorder for useriøs politik.
Hvad har hun i grunden gjort for københavnerne de sidste fire år ud over at byde på uroligheder og masseoptøjer ?
Ingen løsningsforslag, men først til altid at skyde skylden på andre. Da Ungdomshusets brugere med vold og ødelæggelse vandaliserede København , var det en tilsyneladende principfast Ritt, som udtalte, at der ikke kunne blive tale om belønning for hærværk og vandalisme.
Vi vil ikke forhandle med ballademagerne, sagde Ritt og understregede, at der ikke kunne blive tale om et nyt ungdomshus - i hvert fald ikke med hendes medvirken. Så drejede Ritt 180 grader, og belønningen, et nyt Ungdomshus og kommunen 150 millioner fattigere. Alt sammen med Ritts velsignelse.
Hvad var det egentlig Ritt sagde ? "Vi kan ikke tillade, at nogle få mennesker ødelægger fællesskabet i byen for det store flertal. Og vi kan ikke være tolerante over for de intolerante, der udøver vold". Sådan var Ritts ord før 180-grader drejningen. Efter min mening, er den eneste last der ikke kan tilgives, hykleri. En hyklers omvendelse er i sig selv hykleri.


Finn Rudaizky (DF),

Medlem af borgerrepræsentationen

--

Vesterbro Bladet 25.  marts  2009
  
Fixerum kan være vejen frem
  
Fixerum kan være med til at reducere antallet af dødsfald blandt misbrugere og give dem et mere værdigt liv, mener medlem af Borgerrepræsentationen Finn Rudaizky , der er socialordfører for Dansk Folkeparti.
Der er en gruppe stofmisbrugere, som det nuværende behandlingssystem desværre ikke har kontakt til. Mange af stofmisbrugerne lever under så uhumske vilkår, at deres risiko for at dø af en overdosis eller blive smittet med dødelige infektionssygdomme er unødvendig stor.

Sundhedsrummet på Vesterbro, er efter Dansk Folkepartis mening, et positivt skridt i den rigtige retning, og spørgsmålet er, om de såkaldte fixerum, er næste skridt på vejen.
Fixerums-erfaringer fra Schweiz, Holland, Tyskland og Australien viser, at de er med til at reducere antallet af dødsfald, som følge af overdosis.

Nu vil vi vurdere om stofmisbrugerne på Vesterbro skal kunne indtage medbragte stoffer, men naturligvis med hjælp fra sundhedsfagligt personale. I givet fald, vil det primære mål med fixerum på kort sigt være, at sikre overlevelse og forebygge smitte.

Men Dansk Folkeparti lægger også stor vægt på, at det konkrete møde med stofmisbrugeren kan motivere til at søge behandling. En positiv sidegevinst ved fixerum vil også være, at man lokalt reducerer problemerne for beboerne. I Frankfurt faldt antallet af overdoser fra 150 til 30 i de første fire år, hvor der var fixerum. Fixerum kan formentlig give stofmisbrugere et mere værdigt liv og sikre de bedst mulige betingelser for social rehabilitering.
Hvis vi kan hjælpe syge mennesker og samtidig mindske antallet af dødsfald, så er Dansk Folkeparti indstillet på at få belyst hele problemet endnu engang.
 
Men, hvordan undgår vi, at børn og unge bliver narkomaner sådanne steder. Hvordan undgår vi, at der bliver anvendt tvang mod mennesker, og er det juridiske » set up « helt klart. Hvad sker der, hvis f. eks. en 14-årig får en overdosis i et af kommunen blåstemplet fixerum. Skal fixerum være udstyret med kameraer, og hvis ikke, hvordan undgår vi så, at banderne ikke misbruger stedet til at rekruttere prostituerede og nye medlemmer.


Finn Rudaizky ( DF) medlem af Borgerrepræsentationen .

 
--

Amager Bladet 24.  marts  2009
   
KOMMENTAR: Så opruster overborgmester Ritt Bjerregaard (S) til "klassekamp".
 
Nu skal Københavns borgere opdeles i fattige og rige. Dansk Folkeparti tager Ritts nye valgløfter med et stort gran salt. Det er endnu mere luftigt end Ritts lovede 5.000 billige boliger, hvoraf kun 12 boliger er blevet bygget. Hvad har Ritt i grunden gjort godt for københavnerne de sidste fire år?
Hun har fralagt sig ansvaret for uroligheder og masseoptøjer, mens byen bløder af skyderi. Kommunalvalget den 17. november vil give os svaret på, om Ritts dronningemanerer fortsat har rygdækning hos vælgerne. Og hvad var det så Ritt sagde, da hun lige var blevet overborgmester? "Jeg vil gerne have, at byens borgere kan mærke, at der blæser nye vinde fra Rådhuset. Vi skylder københavnerne at vise, at ordet kommune betyder fællesskab, og at der på rådhuset bedrives seriøs politik."
Og om hendes plan for bebyggelse af Kløvermarken med billige boliger, sagde Ritt, at de er "velegnede til at vise og udvikle samarbejdsviljen og samarbejdsevnen her i Borgerrepræsentationen ."
Dansk Folkeparti er også glad for samarbejdsevnen, men det er blandt det flertal af partier i BR, som netop har bremset Ritts og socialdemokraternes vilde planer om at bebygge og ødelægge Kløvermarken.
Kløvermarken skal selvfølgelig nu udbygges til et tidssvarende idrætsområde. Det vil Dansk Folkeparti fortsat kæmpe for.


Finn Rudaizky

MB for Dansk Folkeparti

Socialordfører

--

klik HER for at læse mit indlæg om mere kontrol og konfiskation af alkohol og stoffer på bostæder som er
sendt til pressen den 23. marts 2009.


--

Jyllands-Posten 23.  marts  2009
  
Det er ganske uforståeligt, at Mosaisk Troessamfund (MT) på nuværende tidspunkt går i fælles kampagne med Muslimernes Fællesråd mod racisme. Det sker få måneder efter, at mindst 20 jødiske borgere er blevet angrebet med racistiske og antisemitiske våben af herboende muslimer.
Jeg havde hellere set, at MT brugte energien på at få Muslimernes Fællesråd til at indse, at det også var deres ansvar at gøre noget konkret for at bremse de unge muslimers antisemitiske handlinger. Den fælles kampagne er udtryk for en drømmeverden, som der næppe er medlemsmæssig opbakning til i det jødiske samfund i Danmark.
Før tiden er inde til fælles kampagner, bør kritikken rettes mod de grupper af muslimske borgere i København , som oppisker til had mod jøderne, og som slet ikke ønsker at blive en del af det danske fællesskab, som jøder i mere end 400 år har praktiseret i Danmark. Skulle der være andre toner på vej, så lad os se eksempler på dette.
Hvad nytter det med fine, kønsløse kampagner, når det faktiske liv mellem jøder og muslimer er blevet tankevækkende dårligt. MT bliver udnyttet af Muslimernes Fællesråd.
Ærgerligt, at man ikke vil indse det.

Finn Rudaizky fhv. formand for Mosaisk Troessamfund, Overgaden neden Vandet 29, 5., København K. 

--
 
Vesterbro Bladet 18.  marts  2009
  
DF-politikere møder Vesterbro
 
En delegation af medlemmer af Dansk Folkepartis folketingsgruppe anført af formanden for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup besøger sammen med Dansk Folkepartis medlem af Københavns Borgerrepræsentation , Finn Rudaizky , onsdag den 25. marts Vesterbro for at se på forholdene for stofmisbrugerne samt kriminalitetsudviklingen i bydelen.
Foruden Peter Skaarup består delegationen af ligestillingsordfører Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører Martin Henriksen, sundhedsordfører Liselott Blixt, kulturordfører og formand for Folketingets kulturudvalg Karin Nødgaard, socialordfører Dennis Flydtkjær og medlem af Københavns Borgerrepræsentation , Finn Rudaizky .
Besøget omfatter et besøg på Cafe Dugnad, hvor Vesterbros narkorelaterede historie gennemgås. Sygeplejerske Lone Hviid vil præsentere og beboere fra Viktoriagade og Abel Cathrines Gade vil fortælle om en hverdag med salg af stoffer samt fund af kanyler.
Besøget slutter med et dialogmøde, hvor der foruden de fremmødte politikere vil være deltagelse af Gadejuristens Nanna Godtfredsen samt politiinspektør Mogens Lauridsen og operativ leder Jens Reusch. Der vil på mødet ligeledes være repræsentanter for beboerne samt Dugnad til stede.

--

City Avisen 4.  marts  2009

Rudaizky svarer Rikke Lauritzen - Debatten om Israels Plads fortsætter mellem Enhedslisten og Dansk Folkeparti: 
  
Benægtelse af fakta og skyde politiske modstandere noget i skoene, de slet ikke har sagt, er efterhånden ved at være Enhedslistens varemærke i København.
BR-medlem Rikke Lauritzen kan ikke lide, at Enhedslistens åndsfæller, Venstresocialisterne, i 1968, ville have navngivet den nuværende Israels Plads til Østrigs Plads. Nu bliver vi bildt ind, at det slet ikke passer.
Hvordan kan det så være, at der i det officielle referat fra Borgerrepræsentationens møde i 1968, rent faktisk står, at Venstresocialisterne foreslog Østrigs Plads?

Modsat hvad jeg har skrevet, bliver jeg nu anklaget for, at skulle have antydet, at venstrefløjen er antisemitisk.
Det er korrekt, at navngivningen af Israels Plads havde relation til 2. Verdenskrigs redning af danske jøder. Det er også fakta, at Enhedslisten ikke ville være med til Israels Plads i 1968 og to gange siden har forsøgt at omdøbe pladsen til Palæstinas Plads. Det er ikke antisemitisme, men politisk dumhed og udtryk for Enhedslistens grundfæstede had til staten Israel. Et markant stort flertal i BR har hver gang afvist Enhedslistens forslag.


Finn Rudaizky (DF)

Medlem af Borgerrepræsentationen

--

Information 19.  februar  2009


Fejl at mødes med nazisterne

Venstres ungdom, VU, afholdt debatmøde med danske nazister, arvtagerne af Hitlers modbydelige støvletrampekorps. Umiddelbart lyder det sympatisk, at VU også vil debattere med personer, som man på forhånd ved, at man er uenige med. Men ved at møde nazisterne er VU med til at legalisere nazisterne som et parti, man kan mødes og holde debat med. Nazisterne er ikke en 'normal' del af det danske politiske billede. De benægter historiske facts, bl.a. Holocaust og KZ-lejre. Det er næsten glemt, at nazismen ved Nürnberg-domstolen efter Anden Verdenskrigs afslutning, blev erklæret ulovlig som stridende mod menneskerettighederne. Historien har vist os, at det er sjældent, at man har haft held til at bekæmpe meninger med meninger, især i relation til nazister.
Det er fint, at VU ønsker at sætte fokus på nazismen, som i den grad er menneskefjendsk, individforagtende, antisemitisk og erobringsivrig. Men debatmødet med nazisterne i Danmark var en fejlvurdering. VU og andre politiske ungdomsorganisationer burde overveje, om det vil være nyttigt at se på danske skoleelevers kendskab til den nazistiske ideologi og historie.

Finn Rudaizky , medlem af Københavns Borgerrepræsentation , DF

--

Klik HER for at læse Lokalavisen Amagers artikel om de spørgsmål jeg har stillet Ritt Bjerregaard om sikkerheden ved at bygge på Kløvermarken

Klik HER for at læse mere om den manglende sikkerhed ved at bygge Billige Boliger på Kløvermarken 



City Avisen 11.  februar  2009

Israels Plads som tak  
Venstre, Konservative, Radikale, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og en enkelt SF'er i Borgerrepræsentationen tog kraftigt afstand fra Enhedslistens tilsyneladende 'fredelige' forslag om at skære noget af Israels Plads over og kalde det Palæstinas Plads.
Israels Plads er navngivet som tak til danske borgere for deres indsats for at redde danske jøder under Anden Verdenskrig.
Flere fandt det direkte usmageligt, at Enhedslisten blandede en ulykkelig Gaza krig i Mellemøsten sammen med danskeres kamp mod nazismen.
Enhedslistens åndsfæller, Venstresocialisterne, ville ved navngivningen i 1968, hellere have at pladsen kom til at hedde Østrigs Plads. Om det ønske også havde relation til Anden Verdenskrig er ikke blevet oplyst.


Finn Rudaizky (DF)

Medlem af Borgerrepræsentationen

 

Berlingske Tidende bragte den 4.  februar  2009 mit svar på Mikkel warmings indlæg, som ses nedenfor: 


Skrap kost i København
Den tidligere DKPer og SFer Mikkel Warming , nu socialborgmester for Enhedslisten i København , mener, at det er »for skrap kost for Finn Rudaizky «, at en del af Israels Plads foreslås omdøbt til Palæstinas Plads. »Kosten« var også for skrap for Venstre, Konservative, Radikale, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti samt et enkelt medlem fra SF-gruppen, som alle på seneste borgerrepræsentationsmøde markant nedstemte Enhedslistens forslag. De fleste gav udtryk for, at uanset hvad man mente om konflikten i Mellemøsten, så ville en omdøbning af Israels Plads på nuværende tidspunkt være at miskreditere den del af det jødiske folks historie, som på grusomste vis udspandt sig under Anden Verdenskrig. Israels Plads var som bekendt navngivet som tak til danskere for deres uselviske indsats for at redde de danske jøder. Enhedslistens åndsfæller, Venstresocialisterne, ville i 1968 hellere have, at pladsen kom til at hedde Østrigs Plads. Om baggrunden for dette ønske havde relation til Anden Verdenskrig, er ikke blevet oplyst.
Finn Rudaizky

BR, Dansk Folkeparti


 
Berlingske Tidende 1.  februar 2009


Plads til Palæstina
Enhedslisten har foreslået, at en del af Israels Plads omdøbes til Palæstinas Plads. Det er åbenbart for skrap kost for Finn Rudaizky , der for nylig er skiftet til Dansk Folkeparti.
Finn Rudaizky lader til at tro, at forslaget skyldes, at Enhedslisten nærer et had til Israel. Det er ikke tilfældet. Tværtimod er forslaget et udtryk for, en opbakning til et Israel og et Palæstina, der lever fredeligt side om side.
Israels Plads fik, som Finn Rudaizky nævner, sit navn som en gestus over for staten Israel i 1968, mindre end et år efter den ulovlige besættelse af bl.a. Gaza og Vestbredden. Ved at omdøbe den nordøstlige del af Israels Plads (det gamle Grønttorv mellem Vendersgade og Frederiksborggade) til Palæstinas Plads, kan vi skabe balance i regnskabet.
En deling af pladsen vil være et vigtigt signal om, at København har plads til alle. Samtidig sender pladsdelingen et vigtigt signal til omverdenen, og ikke mindst konfliktens parter, om at det er muligt at eksistere fredeligt side om side.

Mikkel Warming

Socialborgmester Enhedslisten, København

--

Berlingske Tidende 29.  januar  2009
  
Usmagelig sammenblanding
 
Af Finn Rudaizky, DF
I dag skal Københavns Borgerrepræsentation drøfte Enhedslistens og socialborgmester Mikkel Warmings forslag om, at »Israels Plads i København også bør hedde Palæstinas Plads«. En deling af Israels Plads vil efter Enhedslistens opfattelse betyde, »et signal om, at København har plads til alle etniske grupper og samtidig et signal om, at det er muligt at leve fredeligt side om side«.
 
Hvad Enhedslisten 'glemmer' at fortælle er, at navngivningen af Israels Plads skete samtidig med, at Denmark Square blev navngivet i Jerusalem. Den danske regering var repræsenteret i Jerusalem, og Israels præsident Herzog besøgte København og blev bl.a. modtaget i Københavns Borgerrepræsentation i 1968, hvor Enhedslisten, dengang Venstresocialisterne, som det eneste parti, demonstrerede mod navngivningen og præsidentbesøget.
 
Baggrunden for navngivelserne var udtryk for gode relationer mellem Danmark og Israel. Og den direkte anledning til initiativet om Israels Plads og Denmark Square, var Israels varme tak til de modige danske borgere, som med stor risiko for eget liv havde deltaget i en usædvanlig og nærmest heltemodig aktion, for at redde deres jødiske medborgere.

At Enhedslisten ikke har villet være med til at modtage denne tak, er ikke overraskende. Enhedslistens had til navnet Israels Plads, kom for øvrigt til udtryk, mens Socialdemokraterne havde Jens Kramer Mikkelsen som overborgmester. Enhedslisten stillede forslag om, at Israels Plads skulle ændre navn til Palæstinas Plads. Bortset fra Enhedslisten, var alle partier imod.
 
Om det er det nederlag, som Enhedslisten har sundet sig over i nogle år, kan man ikke vide, men et faktum er det nu, at Enhedslisten denne gang, 'kun' stiller forslag om, at halvdelen af Israels Plads skal omdøbes til Palæstinas Plads. På usmagelig vis, blander Enhedslisten en ulykkelig og tragisk krig i Mellemøsten sammen med redningen af de danske jøder og den tak, som Danmark og København har fået.
 
Borgerrepræsentationen har ikke mandat til at beslutte eller lovgive om Danmarks udenrigspolitik. Det bør finde sted i Folketinget, hvor Enhedslisten kan gentage sin ensidige fordømmelse af staten Israel og gentage sit ønske om at sende Israels ambassadør i Danmark hjem. Hverken i Borgerrepræsentationen eller i Folketinget vil Enhedslisten kunne samle flertal for sine synspunkter.
Man fristes til at tro, at socialborgmester Mikkel Warmings 'udenrigsfelttog' i virkeligheden er et forsøg på flugt fra hans skandaløse ledelse af det sociale område i København.

 
--

Østerbro Avis 14.  januar  2009

Svar til Hougaard

 
Borgmester Jakob Hougaard (S), er tilsyneladende sendt i byen af tre socialdemokrater fra Borgerrepræsentationens Præcidium, Ritt Bjerregaard , Mona Heiberg og Jesper Christensen. I sit læserbrev 29. december 'glemmer' Jakob Hougaard at fortælle, at kineserne rent faktisk har været udelukket fra rådhuset i flere år, men først efter, at muslimerne blev inviteret til den religiøse Ramadan-fest på rådhuset af Jakob Hougaard, har kineserne igen fået tilladelse til at afholde kulturfest på rådhuset.

Det er derimod fortsat med stor forundring, at en jødisk-københavnsk forening samtidig fik eklatant afslag af det socialdemokratiske præcidie-flertal, til at afholde et rent kulturarrangement og ikke som bl.a. Jacob Hougaard påstår "religiøs fest". Det kulturelle skulle bl.a. bestå i tryllekunster for børn, levende Klezmer-musik, kort velkomsttale og fortæring af sandwich, kage, kaffe og cola og socialt samvær.
 
Man skal være mindst socialdemokrat på rådhuset, for at se, at et sådant arrangement er "en religiøs fest". Selvfølgelig er der rent faktisk tale om en forskellig behandling af forskellige minoriteter i København . Det er et meget uheldigt signal. Det er svært at se, at Jakob Hougaards påstand om, at der ikke er "forskelsbehandling" og "reglerne er de samme og gælder for alle" kan bære vand.
Hvis der rent faktisk var tale om samme behandling til alle minoriteter og grupper, så virker det besynderligt, at Jakob Hougaard og overborgmesteren - efter at sagen er kommet til offentlig debat og efter afslaget om at benytte rådhuset til jødisk kultur - nu tilkendegiver, at "her er der måske et punkt, hvor der er brug for at lave de gamle regler om".
 
Det vil sikkert glæde mange københavnere , hvis der i praksis, kom sådanne forhold, at der ikke sker en favorisering af et stort mindretal af muslimske borgere.

Rådhuset er for alle. Snævre valgmæssige særinteresser skal ikke have fortrin for en hæderlig, ensartet og rimelig behandling af andre minoritetsgrupper i København.
 

Finn Rudaizky (DF),

Medlem af Borgerrepræsentationen

--

B.T. 7.  januar  2009
En politisk vittighed

Af Finn Rudaizky København
Liberal Alliance, med eller uden Naser Khader, har ingen mulighed for at overleve et nyt folketingsvalg. Naser Khader kommer til at fortsætte i Folketinget. Hans nye parti bliver sikkert Venstre. Simon Emil Ammitzbølls nye parti, skaffer formentlig ikke de nødvendige 20.000 underskrifter for at stille op, så det ender som et flop. 
 
--

Berlingske Tidende 7.  januar  2009 Af Mads Fisker
100 kommunal-­politikere er gået

Med Tønders borgmesters exit fra Venstre har i alt 100 kommunalpolitikere forladt det parti, de blev valgt for i 2005.
100 kommunalpolitikere har sagt farvel til det parti, de var medlem af ved det seneste valg i 2005. Det viser en opgørelse foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, efter at Tønders borgmester, Vagn Therkel Petersen, i forgårs blev ekskluderet fra Venstre efter anklager om alkoholmisbrug. Langt de fleste afhoppere har nu selv valgt at gå. I Københavns Kommune forlod Finn Rudaizky og Winnie Berndtson Socialdemokraterne kort efter valgsejren, mens Wallait Khan forlod Venstre. Ifølge eksperter er der dog ikke tale om vælgerbedrag.
»Der er uden tvivl vælgere, der har stemt på de her personer, som opfatter det som et bedrag. Men der vil i virkeligheden være mange tilfælde, hvor det netop er for at undgå bedrag, at man forlader sit parti. Mange kommunalpolitikere vælger uden tvivl at blive løsgængere eller skifte parti, fordi de ikke vil forråde deres lokale vælgere ud fra tanken: »Det er dem, der har valgt mig, så jeg kan simpelthen ikke være med til at lukke eksempelvis det lokale bibliotek.« Dét kan få politikere til at forlade deres parti,« siger Roger Buch, kommunalpolitisk ekspert og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole.
Både udsigten til næste valg og fraværet af parlamentarisme taler også imod, at vælgerne bliver bedraget, påpeger professor Jacob Torfing, der forsker i kommunalpolitik og offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet
»Det er klart, at folk, der har stemt personligt på en kommunalpolitiker, kan føle sig lidt snydt. Men man skal huske, at vælgerne ved førstkommende valg kan stille politikerne til regnskab for både deres holdninger og beslutninger. Derudover er den kommunale politik ikke så følsom over for afhoppere som Folketinget, for i byrådene kan de aldrig komme til at betyde, at borgmesteren skal gå af, som det vil kunne ske med statsministeren,« siger Jacob Torfing.
Roger Buch ser i højere grad kommunalpolitikere som repræsentanter for lokalsamfundet end som partisoldater, og Jacob Torfing mener også, at en del af forklaringen på de mange afhoppere skal findes i fraværet af ideologi.
»I byrådene er der ikke så stor forskel på en venstremand og en socialdemokrat. Man er meget mere pragmatisk anlagt end i Folketinget og opfatter det meget mere som en butik, vi skal drive - A/S Kommune. Det er derfor ikke et kæmpe skridt at skifte imellem partierne lokalt,« siger Jacob Torfing.
mafiberlingske.dk

--

Den 6. januar 2009

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen (JSN) mener, Politiken 29.dec. 2008 , at en fredsløsning mellem palæstinensere og israelere, "formentlig hurtigt kunne opnås den dag, der er politisk vilje til at presse Israel økonomisk". Der er slet ingen anvisning på, hvad der samtidig skal til for at presse palæstinenserne til fred. Men, den hårdt tiltrængte fred, som verdenssamfundet og de stridende parter i Mellemøsten, forgæves har forsøgt i 40 år, har Enhedslisten, nu tilsyneladende den færdige løsning på. Jeg tror ikke jeg kan overbevise Johanne Schmidt-Nielsen om, at hendes forenklede opfattelse af situationen, er rimelig naiv. Men, det er vigtigt, at de fakta, som ligger til grund for ens holdninger, er korrekte. Jeg må derfor anfægte JSN´s  tendensiøse beskrivelse af terrororganisationen Hamas´  raketter sendt fra Gaza ind over Israel. JSN taler om raketangreb "de seneste uger", men glemmer at fortælle, at sådanne raketter fra Enhedslistens Hamas-venner i Gaza, er blevet affyreret i meget stort antal i mange år. Og især i de sidste tre år, siden Israel trak sig ud af Gaza. Jeg har ingen hovsa-løsning på, hvad der skal til for at skabe fred i Mellemøsten. Det er oplagt at stridens parter må skabe et holdbart kompromis. Men, jeg er overbevist om, at freden ikke kommer, så længe Hamas, har som sit erklærede mål, at udslette staten Israel.  
 
 
Finn Rudaizky
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation
Dansk Folkeparti

--      


Se Klik HER for at læse mit læserbrev i Lokalavisen Amager den 20. december 2008

--

City Avisen 17.12.2008
 

Debat: København mangler botilbud
DF vil hellere bruge penge på de handicappede end på Ungdomshuset:

At handicappede voksne og færdigbehandlede psykotiske patienter i København skal vente i årevis på et botilbud, skyldes ikke kun for få bevillinger. I en tid, hvor overborgmester Ritt Bjerregaard (S) hellere vil betale op mod 150 millioner til voldelige unge fra Ungdomshuset, har hun samtidig beslaglagt utallige grunde i København, for at opfylde sit valgløfte; opførelsen af såkaldte billige boliger. Dermed har hun reelt bremset udbygning af boliger til handicappede. Når dertil kommer, at der fra socialborgmester Mikkel Warming (EL) har været enormt sløseri med at få sat skub i byggeriet af handicapboliger for andre allerede bevilgede penge, er det faktisk totalt kaos og udtryk for manglende samarbejde og dårlige holdninger. Dansk Folkeparti vil tage initiativ til, at hurtigt kommer fokus på dette alvorlige problem. Vi kan ikke se på en så uværdig behandling af vore medborgere og overtrædelse af såvel serviceloven som grundloven.

 

Finn Rudaizky (DF), Medlem af Borgerrepræsentationen


--


Østerbro Avis 17.12.2008

Debat: Forskelsbehandling i København

Noget kunne tyde på, at 19 pct. af den københavnske befolkning, de muslimske vælgere, vægter langt mere end andre minoritetsgrupper, når der i København, skal deles sol og vind lige i relation til benyttelse af Københavns Rådhus.

Ved Ramadanens afslutning i oktober, inviterede integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) til islamisk fest på Københavns Rådhus.

Om det er en kommunal/politisk opgave, at give plads til den slags arrangementer, er absolut en diskussion værd. Men, når man har startet en sådan praksis, må det være overborgmester Ritt Bjerregaards (S) ansvar, at sikre, at a l l e minoritetsgrupper i København har de samme rettigheder.

Det kan derfor undre, at kinesere bosat i København, ikke får lov til at benytte rådhuset, til festlig markering af det kinesiske nytår.

Forleden fik en jødisk forening i København, afslag på at afholde nogle timers kulturarrangement, i anledning af den jødiske lysfest, Chanuka, (jødernes jul). Med dans, musik, taler og legekonkurrencer for børn, ville omkring 600 københavnsk-jødiske borgere gerne samles på rådhuset, på nøjagtig samme måde som muslimerne fik lov til det.

Ritt Bjerregaard og hendes to socialdemokratiske viceformænd for Borgerrepræsentationen, har imidlertid meddelt den jødiske forening, at man ikke ønsker "religiøse arrangementer". Men man har slet ikke anmodet om at afholde et "religiøst" arrangement, men udelukkende et kulturarrangement. Københavns Kommune giver lokaletilskud til rockerne og fundamentalistiske Hizb-ut-Tahrir.

Ritt & co. har tidligere forsøgt at bilde borgerne ind, at man lovgivningsmæssigt er tvunget til det. Det modsatte er tilfældet. Men, det er åbenbart nu tydeliggjort, at man ikke er nødsaget til at tage ligeligt hensyn til hovedstadens forskellige grupperinger - i hvert fald, når rådhusets døre skal åbnes.

Kommunalvalget står for døren. Særinteresser skal tilsyneladende plejes - på bekostning af den værdighed som København burde udvise og en overborgmester være garant for.

 

Finn Rudaizky (DF), Medlem af Borgerrepræsentationen


--


Østerbro Avis 17.12.2008

Debat: Ordning bremser integration

Bonusordning i København for private mennesker, der animeres til privat børnepasning, er et skråplan. Kommunen må sørge for de nødvendige antal pladser og samtidig sikre en høj standard på børnepasningsområdet.

En bonusordning vil medføre, at integration af etniske kvinder på arbejdsmarkedet, vil blive yderligere forsinket.

Mange etniske kvinder uden uddannelse vil føle sig fristet til at blive hjemme og få udbetalt en gulerods-bonus. Samtidig vil de holde egne børn hjemme, hvilket medfører, at også disse børns nødvendige danske integration, ikke alene forsinkes, men også begrænses. Det er vist ikke lige det, som der er brug for i København. Tværtimod.

 

Finn Rudaizky (DF), Medlem af Borgerrepræsentationen

--

læs mit indlæg i Lokalavisen Amager her

--

Berlingske Tidende 9.  december  2008
Finn Rudaizky, DF-medlem af Borgerrepræsentationen
 
Bostæder i København
At handicappede voksne og færdigbehandlede psykotiske patienter i København skal vente i årevis på et botilbud, skyldes ikke kun for få bevillinger . I en tid, hvor overborgmester Ritt Bjerregaard (S) hellere vil betale op mod 150 millioner kroner til voldelige unge fra Ungdomshuset, har hun samtidig beslaglagt utallige grunde i København , for at opfylde sit valgløfte, bygning af såkaldte billige boliger. Dermed har hun reelt bremset udbygning af boliger til handicappede. Når dertil kommer, at der fra Socialborgmester Mikkel Warming (EL) har været enormt sløseri med at få sat skub i byggeriet af handicapboliger, for andre allerede bevilgede penge, er det faktisk totalt kaos. Vi kan ikke fortsat se på en så uværdig behandling af vore svage medborgere og overtrædelse af såvel serviceloven som grundloven. Politikerne i København må træde i karakter. Dansk Folkeparti vil nu tage initiativ til, at der kan komme fokus på problemet - og lagt en plan for bygning af de lovbefalede boliger til handicappede og sindslidende. 

 
--

Berlingske Tidende 8.  december  2008  
 

Finn Rudaizky (DF), medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

»Der skal tænkes mere langsigtet end hidtil, hvor man har diskuteret problemet, men viljen ikke har været stor nok. Det er som om man kun forstår det, når der dukker de her grelle eksempler op, som viser, hvor galt det kan gå. Det kan ikke være sådan, at handicappede skal have længere ventelister end andre borgere i kommunen, « siger Finn Rudaizky medlem af Københavns Borgerrepræsentation . Han mener, at de handicappede, sindslidende og andre svage grupper i kommunerne lider under, at andre, stærkere grupper er bedre til at råbe politikerne op. »De grupper, som ikke har mulighed for eller ikke er gode til at protestere i systemet, de har det svært, sådan som systemet har udviklet sig i København . De bliver mange gange snydt og får ikke en tilfredsstillende behandling set i forhold til f.eks. brugerne af Ungdomshuset, som kan hive millionerne ud af Ritt Bjerregaard . Havde man brugt de tilsvarende penge fra Ungdomshuset til at bygge nye institutioner, kunne man have gjort et væsentligt hak ned i ventelisterne,« siger Finn Rudaizky og forsikrer, at DF fremover vil tale for flere penge til de svage grupper i kommunen.


--

Vesterbro Bladet 26. november 2008


om sundhedsrummet:


Dansk Folkeparti bakker op omkring det 3-årige forsøgsprojekt med sundhedsrum og et åbent værested til de stofbrugere, der opholder sig på gaden på indre Vesterbro i København - også selv om vi hele tiden har sagt, at det var mystisk, at et flertal ønskede at placere sundhedsrummet klods op ad Rysensteens Gymnasium.
Vi er bekymrede over, at den eksisterende lovgivning brydes, ved at sundhedsrummet også kan risikere at komme til at fungere som et reelt fixerum.

Det er Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og Enhedslistens socialborgmester Mikkel Warming ansvarlig for - og det er foruroligende at, Mikkel Warming udtaler, at man må regne med nogle lovovertrædelser, uden at han fortæller, hvad han vil gøre ved problemet. På længere sigt, kan der være en vis fornuft i at få etableret effektive fixerum, men det kan kun gennemføres lovligt, såfremt Folketinget ændrer loven.
 
Men, fixerum skal ikke "bare" være varme -og kaffestue, men må være udbygget, som det f.eks. sker i Holland, Norge og Canada, hvor der samtidig lægges virkelig vægt på, at stofbrugeren, får et reelt tilbud om nedtrapning samt et maximalt pres, for at komme ud af misbruget.

Af Finn Rudaizky, Medlem af Københavns Borgerrepræsentation (DF) og socialordfører

--

Berlingske Tidende 22. november. 2008

Sindslidende i mølpose
Mens Ombudsmanden er i gang med at undersøge, hvorfor socialforvaltningen i København har haft færdigbehandlede sindslidende patienter »parkeret« på Sct. Hans Hospital i fire, fem og seks år, vil jeg foreslå, at han samtidig ser på, hvem der mon er ansvarlig for flere års forsinkelse på bygning af boliger til sindslidende i København. Sagen er, at der for flere år siden rent faktisk blev bevilget penge til sådanne boliger. I Københavns Borgerrepræsentation forklarede socialborgmester Mikkel Warming (Enhedslisten) 13/11, at »forsinkelsen skyldtes finanskrisen«. Den virkelige årsag er imidlertid, at socialborgmesteren ikke har fokus og styr på bygning af boliger, som han har fået penge til. Socialudvalget har nu lagt pres på borgmesteren for at skandalen om manglende boliger til sindslidende ikke vokser.
 

Finn Rudaizky Medlem af Københavns Borgerrepræsentation (DF) Socialordfører

--

Politiken 14.  november  2008

Ombudsmand kræver svar om psykisk syge 

Københavns Kommune undlader i svar til ombudsmanden at oplyse, hvornår strandede patienter kan få en bolig.
Af Anders Legarth Schmidt
 
Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, er langtfra tilfreds med Københavns Kommunes redegørelse om psykisk syge, der er strandet på det psykiatriske hospital Sct. Hans i Roskilde. Her har de ventet i op til seks år, efter at lægerne er færdige med at behandle dem.
Derfor ser han sig nu nødsaget til at lægge pres på kommunen. Han kræver at få klar besked om, hvornår København finder en bolig til de ventende.
Inspektionschef hos Ombudsmanden Lennart Frandsen siger:
»Vi er sat i verden for at sikre retssikkerheden for de folk. Derfor er vi nødt til at vide, hvornår de kan få plads på et bosted, og det har vi ikke fået svar på. Københavns Kommune har derimod oplyst, hvad den gennemsnitlige ventetid på et bosted er, men det kan de mennesker, der har ventet seks år, ikke bruge til noget«.
For to måneder siden beskrev Politiken , at 17 patienter er indlagt på Sct. Hans, selv om det er mellem et og seks år siden, at behandlingen var overstået. Ifølge loven skal København finde dem en egnet bolig, men det har kommunen undladt.
Derfor er de psykisk syge nødt til at blive på Sct. Hans, og det fik Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, til at kræve en redegørelse fra kommunen, med henvisning til at fire patienter havde ventet i seks år på at få et sted at bo.
Kommunen redegør i sit svar for antallet af færdigbehandlede patienter, der venter, og skriver, at der mangler egnede boliger til nogle af dem, mens andre er skrevet op til et botilbud med lang venteliste. Kommunen forklarer, at ventetiden på et botilbud i gennemsnit er seks måneder, og at målet er fire måneder.
Den redegørelse er ikke tilstrækkelig, lyder det fra ombudsmanden. I et nyt brev til kommunen henviser han igen til, at fire færdigbehandlede patienter har afventet plads på et bosted i seks år, mens 13 har ventet mellem et og fem år.
Kommunen »har ikke forholdt sig til de nævnte tilfælde, som ligger langt over de gennemsnitlige ventetider«, skriver ombudsmanden og fortsætter: »Til brug for mine videre overvejelser anmoder jeg kommunen om at forholde sig hertil og i den forbindelse oplyse nærmere om, hvad det tidsmæssige perspektiv er for de nævnte patienter«.


K: Forkasteligt og uansvarligt
På Københavns Rådhus kalder medlem af socialudvalget Peter Schlüter (K) det »forkasteligt, dybt uansvarligt og et udtryk for magtens arrogance«, at kommunen ikke har givet ombudsmanden oplysninger, så han kan vurdere sagen.
»Man kan få den tanke, at forvaltningen prøver at skjule de rå fakta og de omstændigheder, der gør, at nogle af samfundets allersvageste borgere er parkeret på Sct. Hans i seks år«, siger han - mens Dansk Folkepartis Finn Rudaizky nøjes med at konstatere, at der er »ingen grund til at sløre tingene over for Ombudsmanden, det kommer der ikke noget godt ud af«.
 
Socialborgmester Mikkel Warming (Enh) har kun hovedrysten tilovers for kritikken fra sine politiske modstandere.
»Der er intet hemmeligt i den sag, så kritikken er udtryk for paranoia af værste skuffe. Ombudsmanden fik en udtalelse, hvor vi meget tydeligt skrev, at vi ikke vedlagde personsagerne. Dem får han selvfølgelig, hvis han har brug for dem«.
Hvornår finder I boliger til de patienter, der har ventet i årevis på Sct. Hans?
»Det kan jeg ikke sige. Men de har fortrinsret på ventelisten, og vi bygger nye boliger til psykisk syge. De er færdige i 2012 og 2013«, siger socialborgmesteren.
 
anders.schmidt@pol.dk

Fakta: fakta servicelovens § 108
»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis«.

 
--

Klik HER for at læse mit indlæg i Lokalavisen Amager fra den 11. november 2008 om
Sindslidende der lades i stikken.

--


City Avisen 12. november 2008

Debat: Vi skal have en klub
Et medlem af Dansk Folkeparti efterlyser en ungdomsklub, som kan lave socialt opsøgende arbejde:

Socialudvalget i København, har drøftet Dansk Folkepartis forslag om, at gøre en ekstra indsats for børn og unge vedrørende opsøgende, socialt arbejde på Christiania og i området omkring Christiania.

Socialforvaltningen er nu blevet pålagt, at tage kontakt til de andre parter i SSP-samarbejdet, med henblik på at undersøge, om der via fritidsklubberne eller på anden vis kan gøres mere i forhold til det opsøgende arbejde. Bydelens organiserede kriminalitet, der er knyttet til forskellige banders kamp om hashmarkedet, har foruroliget mange forældre. Der mangler helt klart en ungdomsklub for de 18 til 24 årige - og kan det tydeliggøres, at de unge fortsat ønsker en sådan klub, så vil Dansk Folkeparti kæmpe for, at der kan samles flertal for etablering af klubben. Børnefamiliernes flugt fra Christianshavn skal bremses. Det kan bl.a. ske ved at have gode fritids- og idrætsmuligheder til de unge.


Finn Rudaizky (DF),
Medlem af Borgerrepræsentationen


--


Amager Bladet 11. november 2008

Warming ved håndvasken

SOCIALPOLITIK: Hvor længe endnu vil overborgmester Ritt Bjerregaard (S) mon passivt se til, at skandale på skandale rammer uskyldige borgere i København? En ulykkelig hændelse, hvor en person døde og blev brændt og bisat uden familiens vidende, sætter endnu engang socialforvaltningen og socialborgmester Mikkel Warming (Enhl.) i fokus. Borgmesterens direktør meddelte 1. november - dagen før sagens offentliggørelse i B.T. - at, "det er min opfattelse, at socialforvaltningen har gjort, som vi skal i den slags sager". Men forvaltningens kontorchef Søren Schilder har tilsyneladende en anden opfattelse. I B.T. 2. november siger han, at "som sagen har udviklet sig, må jeg erkende, at vi har en medskyld".

Det er positivt, at chefpolitiinspektør Per Larsen er åben for at få klarlagt politiets rolle sagen. Samme åbenhed og iver for at komme til bunds i sagen, burde man egentlig kunne forvente fra socialborgmesterens side.


Finn Rudaizky , BR-medlem, Dansk Folkeparti


--


Berlingske Tidende 9. november.2008

Kronik: Tavshedens angst og fejhed
70-årsdagen for Krystalnatten skal minde os om tilskuerens rolle; om at vi skal tage ved lære af ligegyldighedens og passivitetens værk, for desværre er myrderier og udrensninger stadig en realitet i verden.
Af FINNRUDAIZKY, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (DF)


9. november er en af de mere ubehagelige årsdage for tyskerne. I dag er det 70-årsdagen for 'Krystalnatten'. Den minder om, at jødeforfølgelserne under Hitler-styret ikke bare var nazisternes sag, og at det heller ikke var i 1945, man første gang hørte om disse forfølgelser. Den minder om, at den almindelige tysker var med til at boykotte jøder, var bekendt med jødestjernen og havde set jøder forlade deres hjem med kuffert eller rygsæk. Og den minder også om, at den nat, da den blinde terror slog til, trak mange almindelige tyskere frakkekraven godt op om ørerne - og lod som om de intet hørte eller så. 70-årsdagen skal derfor minde os om tilskuerens rolle. Om tavshedens angst og fejhed der kostede millioner af mennesker livet. Derfor skal vi tage ved lære af ligegyldighedens og passivitetens værk, for desværre er myrderier og udrensninger stadig en realitet i verden.

Den 7. november 1938 skød en 17-årig tysk jøde en diplomat ved den tyske ambassade i Paris. Den unge mand ville skyde ambassadøren, men ramte 'kun' ambassaderåden, som døde to dage senere. Baggrunden for skyderiet er ofte blevet kaldt privat men var mere end det. Den unge mands forældre var, sammen med 17.000 jøder af polsk afstamning, blevet udvist fra Tyskland til Polen. Den polske regering afslog imidlertid at tage imod de 17.000 jøder. De ulykkelige, der ikke havde penge eller kræfter til at søge mod Palæstina, blev anbragt i en lejr i Polen eller i ingenmandsland mellem Tyskland og Polen. Med skuddene ville attentatmanden gøre opmærksom på disse jøders skæbne, men han kom til at udløse det, der var værre. Adolf Hitler må have opfattet nytten af attentatet. Normalt betragtede Hitler ikke en diplomats død som noget tab for menneskeheden. Men denne forholdsvis lavt rangerende ambassaderåd blev bisat efter alle nazistiske ritualer og med tale af udenrigsminister von Ribbentrop. Ribbentrop sagde, at ambassaderåden var faldet som offer for verdensjødedommen. I dag for 70 år siden kom svaret, Krystalnatten. Tysklands synagoger blev sat i brand. Næste morgen lå glasskårene tommetykt i butiksgaderne. Alle jødiske handlende havde fået udstillingsvinduerne slået ind, og således fik begivenheden sit kynisk klingende navn, Krystalnatten. Brandvæsenet var udkommanderet, ikke for at redde synagogerne, men for at sikre, at ilden ikke bredte sig til omkringstående ejendomme.

91 blev dræbt, 26.000 arresteret og samtlige jødiske begravelsespladser blev skændet. 267 synagoger brændte, 7.500 jødiske butikker blev knust og plyndret og politiet så bare passivt til. Men hvad var tavsheden udtryk for? De udenlandske korrespondenter i Tyskland var ikke i tvivl om, at befolkningen var imod dette voldsorgie. En undersøgelse foretaget af modstandere af progromen viste, at 5% gik ind for volden, 32% var ligeglade, mens 63% var imod. Fra Krystalnatten går den lige linie til Hitlers udryddelseslejre, hvor sigøjnere, homoseksuelle, invalide, kommunister, jøder og mange flere blev myrdet. En af dem, der protesterede mod volden, var præsten i Hedwigskatedralen i Berlin. Han bad for jøderne under en gudstjeneste. Kort tid efter døde han under transport til en KZ-lejr.

Den nazistiske propagandaminister Goebbels sørgede for, at der i to uger i november 1938 ikke var udenlandske aviser til salg i Nazityskland. Derved kom det kun i mindre omfang til tyskernes kendskab, at den internationale presse skarpt fordømte nazisternes krystalnat-aktion mod de tyske jøder. Dagbladet Jyllandsposten, som havde »fulgt jødespørgsmålet i Europa i årtier«, kunne dog, »til en vis grad forstå tyskernes animositet over for jøderne«. Min tante og hendes to små børn, som boede i Tyskland og som brutalt blev myrdet i en KZ-lejr, har sikkert haft svært ved at forstå årsagen til tyskernes animositet.

Det er næsten glemt, at nazismen ved Nürnberg-domstolen efter Anden Verdenskrigs afslutning blev erklæret ulovlig som stridende mod menneskerettighederne. Historien har vist os, at det er sjældent, at man har haft held til at bekæmpe meninger med meninger. Derfor har jeg altid sagt nej til debat med en nazist. Ikke fordi jeg er bange, men fordi jeg frygter, at et debatmøde med en arvtager af Hitlers modbydelige støvletrampekorps, vil medvirke til at legalisere nazisterne som et parti, man kan mødes og holde debat med. Nazisterne er ikke en 'normal' del af det danske politiske billede, men en flok galninge, som benægter historiske facts.

Nazismen i dag er et mentalt problem. Men det er utrolig udansk og måske også at gøre nar af demokratiet, at danske nazister fortsat kan marchere i danske byer. Det er heller ikke god reklame for Danmark - og selv i ytringsfrihedens navn kan strækmarcherne være svære at forklare. For min skyld kan nazisterne skrive, hvad de vil, for det er sikkert rigtigt, at hver gang de kommer til orde, så producerer de deres egen modgift. Grænsen for mig går der, hvor nazistisk vold, skyderi mod politiet og brevbomber medfører en risiko for uskyldige danskeres liv. Det var rent faktisk situationen for 11 år siden. Dengang var der en eksklusiv meningsdannerklub, bestående af professorer, lektorer, journalister og redaktører, som i ytringsfrihedens navn kom til at stå som de, der forsvarede nazi-bomber og skud mod en dansk politimand. Man ville meget hellere citere Voltaires gode demokratisynspunkter end konkret forholde sig til brevbomber og nazi-produktion af sprængemner i Danmark.

Opgøret med nazismen havde vi i Nürnberg, men vi har ikke haft opgøret med nazismens storesøster, kommunismen. Begge -ismer er menneskefjendske, individforagtende, antisemitiske og erobringsivrige og udtryk for to modbydelige totalitære ideologier. Mange har også følt kommunismens 'tolerance' på deres krop. Og det var så sent som i 1970erne, på et tidspunkt hvor det var god stil på venstrefløjen i Danmark at rakke ned på USA, kramme med Sovjet og enfoldigt tale om ensidig nedrustning. Opgøret efter krigen, Hollywood-film og Den Kolde Krig medførte, at nazismen blev taget under behandling, men ikke kommunismen. Nazismen vil aldrig dø, for den vil blot opstå i andre forklædninger. Jeg håber ikke, at en af disse forklædninger er den stigende, snigende, fundamentalistiske og religiøs-fanatiske tendens i verden.

Den 9. november vil være en god anledning til at sætte generelt mere fokus på fundamentalismen. F.eks. er et nyt styre i Iran nødvendigt. Men vi har ikke brug for at erstatte en form for fundamentalisme med en anden. Demokrati handler ikke om nye stærke mænd eller kvinder. Det handler om mangfoldighed og pluralisme. Demokrati handler også om befolkningens krav på beskyttelse. Demokrati handler om samtale, dialog og kompromis - og demokrati handler om plads til forskellige meninger. Irans præstestyre har henrettet over 100.000 mennesker og i dag sidder 150.000 kritikere af præstestyret interneret i fængsler eller i KZ-lignende lejre. Den kritiske dialog med Iran, som den radikale udenrigsminister Niels Helveg-Petersen anbefalede i 1995, har slet ikke virket. Irans atombombe-trusler må afværges. Det bliver en af de mange opgaver, som USAs nye præsident, Barak Obama, forhåbentlig løser.

Det vil være nyttigt at se på danske skoleelevers kendskab til den nazistiske ideologi og historie. For få år siden var svenske og tyske skoleelevers kendskab til holocaust forbavsende ringe. Derfor skal vi i Danmark fortsat arbejde med at vurdere på hvilken måde, vi bedst giver historien videre. Et obligatorisk besøg i KZ-lejren i Auschwitz burde måske være med i enhver dansk 8.-klasses pensum. Hvis de ældre danske frihedskæmpere skal glemme fortidens ondskab og myrderier, kan det kun ske, hvis den unge generation kender til fortidens barbari. Nazisterne kan true enkeltpersoner, men ikke et enigt folk, der viser dem sin foragt. Nazismen er forbryderisk. Lad os huske Arnold Øverlands ord: »Tilgiv dem ikke, de ved hvad de gør. Værg dig imens du har frie hænder«.


--

B.T. 6. november 2008

Debat:Hele verdens præsident - diplomati

Af Finn Rudaizky København

Barack Obama kan i praksis ikke kun være amerikanernes præsident. Han vil blive tvunget til at bruge sin styrke direkte ved at lægge pres på stridende parter i verden.

For hvis ikke USA lægger direkte pres på stridens parter, så kommer der ingen varig fred i Mellemøsten. Obamas ønske om generelt at løse flere konflikter gennem diplomati, bør dog have en chance. Men det er måske lidt naivt at forestille sig, at vi kan komme i dialog med Taleban.


--

Vanløse Bladet 21. oktober 2008

Debat: Respekter ytringsfriheden

Mikkel Warming gav offentlig ansat mundkurv på.

Dønningerne på Københavns Rådhus, efter skandalen omkring manglende ytringsfrihed for en kommunal ansat medarbejder, fortsætter.

Det er urimeligt, at medarbejdere i Socialborgmester Mikkel Warming´s (EL) forvaltning i realiteten har fået mundkurv på, for at have en selvstændig personlig eller politisk holdning, som Mikkel Warming og hans stab ikke er enig i.

"Kom og giv dit bud på, hvordan vi forbedrer integrationen i kommunen", lød det, da der blev indbudt til konference om kriminalitet og radikalisering. Men, opfordringen skulle åbenbart ikke tages alvorligt. En medarbejder, som gav sine anvisninger på fremtiden omkring integration, fik efterfølgende en skrap påtale af Mikkel Warmings forvaltning. Samtidig med at Enhedslisten i Folketinget tilsyneladende kæmper for "offentlig ansattes ytringsfrihed" sker der i praksis en alvorlig begrænsing af en offentlig ansats ytringsfrihed i Enhedslisteborgmesterens regi. Det var samme Mikkel Warming, som i Borgerrepræsentationen juni 2003, stillede forslag om, at kommunen respekterede offentlig ansattes ytringsfrihed. Ak ja.


Finn Rudaizky , medlem af Borgerrepræsentationen, Dansk Folkeparti


--


Jyllands-Posten den 03. oktober 2008


Sociale nedskæringer

Margrethe Wivel (R), inviterer borgerne ind på rådhuset i København, så de kan se, hvordan de radikale vil stemme for enorme bevillinger til handicappede (JP 30/9). Jeg håber, at MW ved samme lejlighed vil fremlægge de radikales faktiske stemmeafgivning i de seneste tre års store, sociale nedskæringer for handicappede, stofmisbrugere og psykisk syge.


Finn Rudaizky medlem, Borgerrepræsentationen

(DF) socialordfører


--

Lokalavisen Brønshøj Posten 2.oktober 2008


Svar til Tina Bostrup

Det radikale medlem af Borgerrepræsentationen, Tina Bostrup, som i de seneste tre år, har været med i budgetflertallet og dermed ansvarlig for, drastiske nedskæringer på hele socialområdet, har pludselig fået et helt nyt syn på den skandaløse udsultning af socialområdet, herunder psykisk syge, udviklingshæmmede og problemet med nedslidte faciliteter og små enkeltværelser på bostæder. De radikales " bekymring" kan vi læse om, her i avisen 18. sept., men sørgeligt er det, at bekymringen først kommer til udtryk, lige efter, at S samt VKO på Rådhuset har indgået budgetfrolig for 2009. Nu er de radikale " villige til at finde pengene" til de misrøgtede områder og man mener også, Debat at der skal en " kulturændring til", hvis vi skal tiltrække " fagligt funderet medarbejdere".

Det mener Dansk Folkeparti også, men forskellen på de radikale og det nye rådhusflertal, er rent faktisk, at der nu er givet langt større bevillinger til socialområdet end tidligere.

Alle de områder, som Tina Bostrup og hendes politiske venner har fravalgt i 3 år, er blevet gjort til hovedpunkter i det nye budgetforlig - og med flere penge og ikke nedskæringer.

Hvis det radikale sociale hjerte er så stort, så kan det undre, at Det radikale Venstre i socialudvalget, i relation til budget 2009, stemte f o r at skære 8 mill. kr. i hjemmepleje for handicappede og psykisk syge samt stemte f o r at skære 2 mill. kr. på serviceniveauet til handicappede børn på døgninstitutioner samt stemte f o r nedlæggelse af 25 botilbudspladser for hjemløse. Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti har været kraftigt medvirkende til, at forhindre de radikales " kærlighed" til vore svageste medborgere.
 

Finn Rudaizky , Medlem af Borgerrepræsentationen Socialordfører ( Dansk Folkeparti)


--

Berlingske den 28. september 2008

 

Socialborgmester skjuler fakta


Da debatten om de skandaleramte bosteder i København toppede, gik Københavns socialborgmester Mikkel Warming (Enhedslisten) på landsdækkende TV og gav sin egen socialforvaltning hele skylden for de mange misrøgt. Skandale på skandale og meget uværdig behandling af hjælpeløse syge blev for meget for socialborgmesteren. Altså for hans renommé og politiske overlevelse. Han gik på TV-2 Lorry , og for åben skærm fyrede han faktisk en kontorchef. Sådan. Nu skulle der rulle hoveder.

 

Der skulle udpeges en prügelknabe, som afledningsmanøvre for Mikkel Warmings talentløse styring af skandalerne. Kontorchefen blev vippet ud. Men Enhedslistens borgmester »glemte« at fortælle socialudvalget, at afskedigelsen kostede kommunen langt mere end to mio. kr. Mikkel Warming har forsøgt at skjule fakta for det udvalg, han er borgmester for. Som medlem af socialudvalget føler jeg mig mere og mere utryg ved borgmesterens optræden. Jeg har i mine mange år i kommunalpolitik aldrig oplevet noget lignende. Jeg har derfor anmodet om såkaldt udvidet sagsindsigt med henblik på at finde de oplysninger, som Mikkel Warming gemmer væk.

 

Finn Rudaizky Medlem af Københavns Borgerrepræsentation (DF)

 

--

 

B.T. 25. september 2008

 

Ritt Bjerregaard
Af Finn Rudaizky, DF København

 
Ritt Bjerregaard (S), synes altid, at opståede problemer er andres skyld. Selv har hun ingen seriøse løsningsforslag til at stoppe bandekrigen. Ritt Bjerregaard vil have »bedre indvandrerintegration i København .« Det samme sagde Ritt for tre år siden, da hun oprettede en socialdemokratisk integrationsborgmesterpost. Ritt er ikke ansvarlig for tåbelige unge, som skyder mod hinanden, men hun er hovedansvarlig for integrations fiaskoen i hovedstaden og misbrug af penge til projekter uden reelt indhold.

 

--

 

Bragt i Politiken den 24. september 2008

 

R's socialhykleri

 
Finn Rudaizky, MB, Socialordfører (DF):
De radikales socialordfører i København, Margrethe Wivel, er sur over budgetforlig 2009 mellem S og VKO. Hun påstår uden dokumentation, at socialområdet nu »bliver udsultet«. Det modsatte er tilfældet, og det ved Margrethe Wivel godt. De radikale har de seneste tre år med sit rådhusflertal skåret drastisk ned på socialområdet.

 

Det nye budgetforlig bremser faktisk Margrethe Wivels udsultning af socialområdet og tilfører langt flere penge end tidligere. Hvis de radikale og Margrethe Wivel virkelig havde så stor kærlighed til de handikappede, hjemløse og stofmisbrugerne, hvorfor stemte Margrethe Wivel i socialudvalget så for et budget, der skandaløst ramte netop de grupper, hun i dag påstår at ville hjælpe.

 

--

 

Jyllands Posten 24. september 2008

 

Hukommelsen er kort

Den radikale socialordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Margrethe Wivel, er mavesur over, at S og VKO har lavet budgetforlig i København, JP 23/9.

I et hyklerisk indlæg prøver hun at bilde læserne ind, at havde de radikale blot været med i forliget, så var der blevet »værdige forhold« for handicappede.«

Faktum er, at den sociale nedskæringspolitik i København, som de radikale var med i, nu er standset. Den politiske hukommelse er kort, men for at bedømme MWs sociale hjerte, så er det værd at vide, at MW 30/4 2008 i socialudvalget i relation til budget 2009 stemte for at skære otte mio. kr. i hjemmepleje for handicappede og psykisk syge, stemte for at skære to mio. kr. på serviceniveauet til handicappede børn på døgninstitutioner samt stemte for at skære 105 behandlingspladser til stofmisbrugere væk. Desuden stemte MW for nedlæggelse af 25 botilbudspladser for hjemløse.

Jeg er glad for, at DF har været kraftigt medvirkende til at forhindre MW's "kærlighed" til vore svageste medborgere.

 

Finn Rudaizky, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (DF), socialordfører

 

--

 

Ekstra Bladet 24. september 2008

 

Debat: Ritt er en fiasko

 

John Bloch-Poulsen (læserbrev 22.9.) er sur på SF i København pga. slagsmålet med Ritt Bjerregaard om bebyggelse på Kløvermarkens Idrætsanlæg. Selvfølgelig er det relevant at tage hensyn til evt. brand i olietankene på Prøvestenen. Og det er forkert, når John Bloch-Poulsen påstår, at lokalplanen er garant for, at der ingen risiko er.


Måske skulle debatten også drejes hen mod, at der i en bebyggelse på Kløvermarken kun kommer fem-ti pct. såkaldt billige boliger, mens resten bliver eksklusive ejer- og andelsboliger. Når der til kommer, at Ritts såkaldt billige boliger til 5000 kr. reelt kommer til at koste i nærheden 8000 kr., må man vel konkludere, at Ritts boligplaner er en eklatant fiasko - ligesom hendes varetagelse af overborgmesterembedet.

 
Finn Rudaizky (DF),
Medlem af Københavns
Borgerrepræsentation

 

--

 

Læs her om kløvermarken og SF

 

Læs her indlæg i Amager Bladet om mere politi i bydel 

 

--

 

Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest 17. september 2008

   

Warming er en vendekåbe

 

Finn Rudaizky svarer socialborgmester Mikkel Warming på hans læserbrev 10. september:

 

Ja, Socialborgmester Mikkel Warming (EL), du er rent faktisk en vendekåbe i relation til Projekt Offside. Hvorfor 'glemmer' du at fortælle, at du i Socialudvalget stemte direkte for lukning af Projekt Offside?
Hvem er det egentlig, der lyver, når du nu føler dig nødsaget til selv at bruge en løgneanklage mod en faktuel sandhed. Sandheden er, at først da Mikkel Warming besøgte Offside, indså han, at han måtte skifte standpunkt.
Jeg anklager ikke Mikkel Warming for at ændre mening. Det er fint nok, at revurdere en politisk holdning, men det er usædvanligt og usympatisk, at en borgmester direkte og bevidst lyver.
Det er også en urigtig oplysning Warming giver om Dansk Folkepartis stemmeafgivning på det sociale område sidste år. Her 'glemmer' Warming at oplyse, at Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag, som ville hjælpe på socialområdet med 20 millioner kroner ekstra i forhold til budgetflertallet. Det må være en presset borgmester, der ønsker at debattere på et så lavt niveau.
Jeg håber vi fremover kan koncentrere debatten om forhold baseret på fakta og ikke på usandheder.

Finn Rudaizky (DF)
Medlem af Borgerrepræsentationen

 

--

 

Tryk HER for at læse mit indlæg i Vesterbro Bladet

 

--

 

Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest, 10. september 2008 

 

Pas på børnene

 

Finn Rudaizky skriver om besparelser på socialområdet:

Et flertal i Københavns Socialudvalg har desværre vedtaget en nedskæring på 2 mill. kr., hvilket i 2009, hvis det vedtages definitivt i Borgerrepræsentationen, betyder, at serviceniveauet på døgninstitutioner til handicappede børn, reduceres kraftigt. Denne forringelse vil bl.a. vise sig i form af færre personaleressourcer til det enkelte barn. Der er således en reel risiko for, at det enkelte barns udvikling og fastholdelse af funktionsniveau sænkes eller bremses. Det er bare - efter min mening - helt urimeligt. Der er tale om en gruppe børn med forskellige handicaps, som er anbragt på aflastnings- og døgninstitutioner. Denne gruppes vilkår kan vi ikke være bekendt at forringe. I de kommende budgetforhandlinger vil Dansk Folkeparti derfor, presse på, for at overbevise flertallet om, at den urimelige nedskæring må tages af bordet.


Finn Rudaizky, MB (DF)

 

--

 

 

Vesterbro Bladet 10. september 2008

 

Den politiske hukommelse er alt for kort

Socialudvalget har indstillet til Borgerrepræsentationen , at et nyt dagcenter for stofmisbrugere ikke bliver til noget. Dagcentret var ellers et løfte, som blev givet, da man sidste år lukkede Dagcenter Enghaven. Den politiske hukommelse er kort, men behovet for behandling af stofmisbrugere er ikke blevet mindre af den grund. Dansk Folkeparti vil i de kommende budgetforhandlinger derfor presse på for, at dagcentret bliver til noget, skriver Finn Rudaizky , MBR for Dansk Folkeparti.

 

--

 

Tryk  HER for at læse artikel i City-Avisen om behovet for ro og orden på Christianshavn.

 

--

 

Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest 27. august 2008

Medlem af BR vil stoppe lukningen af Offside:

Protester hjælper!

Af Finn Rudaizky , DF i København

Svage og udsatte borgere går en hård tid i møde i dagens København . For en besparelse på sølle 1, 4 mio. kr. vil flertallet i Socialudvalget har stemt for at lukke projekt Offside på Nørrebro. Stedet er for mennesker med sindslidelser og andre med særlige behov. Denne gruppe er i forvejen hårdt presset af kommunale besparelser gennem en årrække. På Offside kan man gå på cafe, møde ligesindede venner og bekendte og få støtte til at komme igennem en måske vanskelig hverdag. Og som noget helt enestående og det eneste af slagsen i København er der et gartneri, hvor der er en mindre produktion af grøntsager. Det er flertallets plan, at Offsides brugere skal benytte et andet tilbud i bydelen, Sidelinien. Men Sidelinien skal også tage imod brugerne af Askovgårdens Seniorcenter, som det samme flertal i Socialudvalget har stemt for at lukke. Det virker noget hyklerisk, at det samme flertal inkl. socialborgmester Mikkel Warming (EL), først efter at der protesteres, tilsyneladende kommer på bedre tanker. Noget kunne tyde på, at dialogen i udvalget kunne forbedres ved, at man lyttede til advarslerne om lukning.

Dansk Folkeparti forsøger hele tiden at standse besparelse på de i forvejen udsatte, og det bliver vi ved med.

 

--

 

Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest 14. maj 2008

Debat: Lang kø ved håndvasken

Løsgænger undrer sig over forklaringer:

Der er lang kø ved håndvasken af såvel politikere som myndigheder efter det tragiske drab på det 16-årige avisbud på Amager. Forvaltningen under socialborgmester Mikkel Warmning (Ø) frikender sig selv i en undersøgelse og mener ikke, at drabet kunne være undgået. Samtidig nægter flertallet at sikre, at vi får en uvildig undersøgelse.
Næstformanden i socialudvalget, Lars Rasmussen (S) udtaler, 'at der nu ikke er tvivl om, at drabet på Deniz Uzun var racistisk'. Hverken politi, kommunale myndigheder eller undersøgelsen indikerer på nogen måde, at der er tale om et racistisk mord. Tværtimod.
Den radikale socialordfører Margrethe Wivel, som under hele forløbet har været forbavsende tavs, dukker pludselig op i Politiken 6. april, hvor hele pressen bliver beskyldt for hykleri, for at afdække misrøgt af beboere på bostæder og samtidig langes der, helt udokumenteret, ud efter kolleger i udvalget, der ifølge Wivel, har udleveret fortrolige dokumenter om drabssagen. Margrethe Wivel glemmer dog at fortælle, at hendes eget parti på Københavns Rådhus sammen med SF og Socialdemokraterne har skåret kraftigt ned på det forebyggende arbejde for udsatte familier med børn og unge.
Det har den konsekvens, at mange nødvendige specialpædagogiske dagbehandlingstilbud nedlægges eller reduceres kraftigt. Det gælder i relation til skolen Sputnik, som er endestation for de børn og unge, der ikke fungerer i skolesystemet. Det er problematisk, at overborgmester Ritt Bjerregaards flertal nægter at sikre skolen Sputniks aktivitetsniveau og kedeligt, at end ikke en så tragisk hændelse som det uhyggelige drab, kan få flertallet til at indse, at besparelser på den forebyggende indsats meget vel kan tænkes at være en meget dyrt købt beslutning.

Finn Rudaizky

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation

(Løsgænger)

 

--

Amager Bladet | 15.04.2008

Flertallets vakkelvorne politik

Af Finn Rudaizky (Løsgænger), Københavns

Borgerrepræsentation, medlem af socialudvalget

SFs medlem af socialudvalget, Frank Hedegaard, advarer i Amager Bladet 8. april "mod at spare på det forebyggende arbejde" som en kommentar til drabet på det 16-årige avisbud Deniz Özgür Uzun.

Frank Hedegaards synspunkt har ikke nogen ledsageforklaring om, at det er Frank Hedegaard sammen med Socialdemokraterne og de radikale på Københavns Rådhus, som rent faktisk har skåret drastisk og urimeligt på den forebyggende indsats til gruppen af stærkt marginaliserede børn og unge. Frank Hedegaards ønske om, at "skaffe flere ressourcer til det forebyggende arbejde" er imidlertid luft uden indhold.

På socialudvalgsmødet 9. april havde Frank Hedegaard chancen for at leve op til sine udtrykte holdninger. Et medlemsforslag fra Peter Schlüter (Kons.), Leslie Arentoft (V) og løsgænger Finn Rudaizky gik ud på, at socialudvalget skulle tilkendegive, at man ikke vil halvere halvdelen af Skolen Sputnik´s dagbehandlingspladser, og at udvalget skal sikre, at skolen Sputnik kan opretholde det nuv

Opdateret 2.3.2010 / af Admin Full Name
Se også

Spørgsmål og Svar

Finn Rudaizky | Tel: 60 10 10 34 | E-mail: finn_rudaizky@br.kk.dk